165 / 392
Strid med Borgerskabet 1580.
159
døde uden at have deltaget i nogen Deling, „paa det hendes
Mand ikke skal have ført Navnet forgæves“ . Faldt nogen i
langvarig Sygdom, skulde han dog nyde sin fulde Rettighed
til han døde eller en anden beskikkedes i hans Sted. Denne
Vedtægt blev underskreven af ethvert tiltrædende Medlem af
Raadet indtil 1708, da en ny Vedtægt blev udarbejdet.
Magistraten havde oprindelig ene Tilsyn med Byens
Udgifter og Indtægter og udvalgte 2 af sin Midte til at
være Kæmnere, der aflagde aarligt Regnskab i Nærværelse
af udvalgte Borgere. Fra Borgerskabets Side fremkaldte
dette undertiden en Del Misfornøjelse, man mente, at Magi
straten gjorde sig ulovlig Fordel, forurettede de fattige med
Hensyn til Skatter og anden Byens Tynge, i hvilke den selv
ingen Del vilde tage.
Det var Magistraten i Malmø, der først gav Stødet til
at denne Sag kom for Kongen. Den begærede nemlig at
faa den samme Frihed for Kongeskat som dens Embeds-
brødre i Kjøbenhavn havde. Dette vidste Kongen ikke det
mindste om, og fordrede derfor 10. Juni 1578, at Borgmestre
og Raad straks skulde affærdige et af sine Medlemmer til
ham med deres Privilegier, ved hvilke de var fritagne for Skat,
og med et klart Mandtal paa den sidste Skat. Borgmester
Jakob Skriver drog da til Koldinghus og gav Kongen til
kende, „at endog de have gamle Friheder og Privilegier at
være skattefri, skal de alligevel have udgivet Skat lige med
andre Medborgere, undtagen 1572“ ; da Kongen nu ikke
kendte de nærmere Omstændigheder, ej heller hvad Borgernes
Mening var, sendte han Kristoffer Valkendorf Skatteregistret
og befalede ham straks at samle Borgmestre, Raad og nogle
af de fornemste Borgere, forhøre begge Parterne og under
søge, om de havde Privilegier paa Skattefrihed samt naar
og om de tilforn havde deltaget med deres Medborgere i
andre Skatter1). Dette gav Anledning til et samlet Indlæg
*) K. D. IV 682.