169 / 392
Strid med Borgerskabet 1580.
163
Borgerne vilde vide. Til videre Forebyggelse af Overgreb tilbød
de at( 2 Borgere i Fremtiden skulde være Kæmnere. Med
Hensyn til Vagt, Knægtehold og Arbejdsskat, da havde de
kgl. Breve paa at være fri, „dog vi udi forgangne Fejde
(Syvaarskrigen) af yderste Formue udi al Besværing have
holdt lige med Borgerne“ . Med Hensyn til de bortsolgte
Huse og Jorder, svaredes der, at i deres Tid var saadanne
ikke solgte til Ejendom, men for Jordskyld, og herom fandtes
Oplysninger i Jordebog og Regnskaber. De Penge, som Byen
havde tilgode, vilde de gøre sig Umage for at skaffe tilveje,
og naar der næste Gang skede Ligning paa Skatten paa de
8000 Daler, vilde man faa at se, hvem der havde nydt Lin
dring, da Kongen eftergav de 2000 Daler. Vandskattens
Fordeling vilde man ligeledes faa at se, naar Skatten blev
taxeret. Vejerhuset vilde de selv opbygge, og det var nu
forbudt Vejeren at tage den Afgift af Salt af fremmede Skibe
paa Strømmen, som man havde beklaget sig over.
26.
Juli kom derefter Kongens Befaling til Kristof
Valkendorf, at han skulde gøre sig den største Flid, saaledes
at han i Mindelighed kunde forene begge Parterne, men de
Sager, han ikke kunde forlige, skulde han skille ad ved
Rettens Hjælp eller indstille til Kongens Afgørelse, „efterdi
Vi ikke gærne høre, at der skulde være nogen Tvist og
Uenighed imellem Vore Undersaatter udi Købstæderne, des
ligeste ere Vi ogsaa af kgl. Mildhed tilnegede og villige at
ville hjælpe alle Vore Undersaatter, aaavel den fattige som
den rige, hver til det som de kunde have Ret til.“ 6. Jan.
næste Aar kom derpaa en endelig Overenskomst i Stand,
undertegnet af Valkendorf og Høvedsmanden paa Slottet
Kristen Vind til Lydum foruden af Borgmestre og Raad
mænd. Ved denne vedtoges da følgende Bestemmelser:
1.
Den aarlige Byskat, hvis Størrelse var uforand
fra idetmindste 200 Aar tilbage og vistnok fra Stadens
ældste Tid og som var 100 lødige Mk., hver Mk. beregnet
11
*