167 / 392
Strid med Borgerskabet 1580.
161
Desuden ønskede man Oplysning om, hvor mange af
Byens Huse og Grunde, der var bortsolgte og hvortil Pengene
var anv.endte, hvorfor de Penge, som Byen havde bortlaant
til Borgmester Knud Skriver, ikke var indkrævede, og Under
retning om det Skib, som Marcus Hes havde solgt i Danzig.
Ligesom man ønskede at vide, hvem der nød godt af de
2000 Daler, som Kongen eftergav Byen, saaledes bad man
„de Dannemænd“ om at overveje den sidste Skat paa 8000
Daler og undersøge, hvem der var taxeret for højt og hvem
for lavt, og at de Penge, der blev tilovers, naar Kongen fik
sit, maatte lægges op til Byens Bedste i Fremtiden. Endelig
ønskede man Tilsyn med at Vandskatten taxeredes billig, at
Vejerhuset i Tide maatte blive opbygget, at det maatte for
bydes Vejeren at oppebære en Tønde Salt af fremmede
Skibe og at der blev gjort en vis Skik med de Skriver
penge, der opkrævedes af Boi’gerne.
Borgmestre og Raad gav et imødekommende Svar paa
Borgerskabets Begæring. Med Hensyn til Byskatten vilde de
gøre sig den største Flid i Dannemænds Kærværelse forat
den blev lidelig taxeret efter Evne og Formue, de vilde lige
ledes imødekomme Ønsket om at der skulde betales Græs
penge, og forresten blev der aflagt aarligt Regnskab i deres,
Rodemestrenes og Borgernes Nærværelse. Til de 31 Poster,
man antog Magistraten nød Indtægt af, svaredes saaledes,
at de Penge, der blev oppebaarne for Højbro, Færgebroen,
i Husleje og Afgift af Kaalhaverne, blev der gjort aarligt
Regnskab for til Byens Gavn og Bedste. Af Vejrmøllerne
gaves der kun Jordskyld af de 2, og dette havde kun fundet
Sted i 2 Aar, men denne tilfaldt Byen. Leje af Reb
slagere og Blegkvinder havde Borgmestere og Raad nydt
af Arilds Tid, men i 2 Aar havde de givet Afkald derpaa
„for Fortalelses Skyld“ .
Afgift af Peber af fremmede
Kræmmere havde de kgl. Brev paa. Om Sagefaldet gav
Byens Regnskaber tilstrækkelig Underretning. Af Arilds Tid
havde de tilligemed Kongens Foged haft en Indtægt af dem,
11