171 / 392
Strid med Borgerskabet 1580.
165
Vagtskriveren skulde være forpligtet til at skrive for Kæmnerne
og disse maatte desuden paa Byens Bekostning holde en Karl.
5. I hvei’t Rodemaal skulde være 2 Rodemestre, der
ogsaa var ansatte paa 2 Aar, saaledes at en ny antoges hvert
Aar i hvert Rodemaal. Men det blev strengt forbudt baade
Kæmnere og Rodemestre at tage noget i Indgang af de ny
ansatte, hverken Gæstebud, Penge, 01 eller andet.
6
. Paa det Kæmnerne ikke skulde forgribe sig paa
Borgmestre og Raad og oppebære noget af det, der var be
vilget og privilegeret dem for deres Umage, da var der gjort
en klar Jordebog, i hvilken ligeledes var indtegnet Borg
mestres og Raads Indkomst paa deres Embedes Vegne, at
disse ej heller skulde oppebære mere end der var privilegeret
deres Formænd eller bevilget af Menigheden.
7. Kalvehaven1), „som nu nylig af Byens Grund er
indtaget“ , skulde herefter lejes bort til den højstbydende,
dog ikke paa længre Tid end 5 Aar ad Gangen.
8
. Byens Gaarde, Grunde og Ejendomme, inden- og
udenbys, skulde lejes bort til de højstbydende; dog ingen
Grund, der lejedes bort til Avlsbrug, paa mere end 5 Aar.
9. Vejerhuset, der stod forfaldet, skulde Borgmestre og
Raad, eftersom de selv havde tilbudt, bygge og i Frem
tiden holde vedlige paa egen Bekostning, Borgerne og Byen
uden al Besvær.
Disse Punkter indeholder de Anker, som havde frem
kaldt nævnte Uenighed,
og
den fik Kongens Stadfæstelse
5. April 15812). Denne Stadfæstelse indeholdt tillige flere
yderligere Bestemmelser om Skatteforholdene og andre Sager,
der siden vil blive omtalte under Skatter.
Det var forat forebygge lignende Forviklinger i Frem
tiden, at Kristoffer Valkendorf lod Byens Privilegier og
Adkomstbreve, tilligemed Indtægten til Byen, Kirkjpr, Skoler
’) Jorderne nærmest udenfor Vesterport (se Kjøbenhavn i Middel
aldren, S. 6—8). 2) K. D. II 402— 11.