161 / 392
Kristen Skriver.
155
„bastet og bundet “ hans Folk og vilde kun handle efter eget
Tykke. Dette blev Kongen for galt, han udstædte 1. Marts
1551 Befaling til at udruste 4 Krigsskibe og paalagde Kjøben
havn at stille et lignende. Hamborgerne faldt imidlertid til
føje og betalte Magistraten 2300 Daler, men Krigsskibene
skulde dog afsted alligevel med en Besætning af 460 vær-
agtige Karle (hvoraf Kjøbenhavn leverede de 60) under An
førsel af Axel Juel, Kristoffer Trundsen og Otto Stigsen forat
gaa imod Jon Aresen *). Det sidste Brev herom er udstædt
5. April, og man havde altsaa da endnu ikke faaet at vide,
hvad der var foregaaet paa Island efter Lavrids Mullies Afrejse.
Han havde overdraget Styrelsen af Islands Sager til
Kr i s t en Skr i ve r , en Mand, der formodenlig nok havde
Lyst til Magten, ti han havde været Medlem af den op
rørske Magistrat 1534— 36, men var ved Kjøbenhavns Over
givelse igen traadt tilbage fra sin Værdighed. Han ejede
1547 og 1558 en Gaard i Klædeboderne, der ydede Jordskyld til
Universitetet. Han har alt 1549 været paa Island, hvilket
fremgaar af hans Brev af 27. Dec. til Dade Gudmundsen,
hvori han advarer mod at gøre Jon Aresen nogensomhelst
Indrømmelse2). I Oktober 1550 kom det til en Sammen
stød mellem Biskoppen og Dade Gudmundsen, og efter en
haard Kamp blev Biskoppen og hans 2 Sønner førte fangne
til Dades Gaard Snoksdal. Herom underrettede Dade straks
Kristen Skriver, der bode paa Bessestad; denne ilede til og
lod en Domstol af 14 Mænd afgive den Kendelse, at de fængslede
skulde være Fanger i Henhold til Kongens Mandat og at
det var Kongens Fogeds Pligt at holde dem fangne til næste
Alting. Han førte dem derpaa til Skalholt og lod optage nyt
Forhør over dem. En af Beskyldningerne var, at Biskop Jon
havde brugt Trusler mod de Danske og lovet Hamborgerne,
at ingen Dansk næste Foraar skulde være tilbage paa Is
land, ligesom at han ikke længe skulde havde Lavrids Mullie
’) K. D. IV 528—32. 2) Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter VII
44—45.