Previous Page  157 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 157 / 392 Next Page
Page Background

Søslingtolden.

151

fattige Menighed til stor Tynge og Besværing, som ynkeligt

er at høre hver Lørdag, naar de forlægges (omflyttes i nyt

Kvarter), at Stavkarls Folk, som intet selv har, beklager

sig derudover med grædendes Taare“ . Hvad Vagten angik,

da vilde de beramme det lideligste Middel, der var muligt,

at det kunde tilgaa billigt dermed. Hvad den unyttige Byg­

ning angik, da maatte en saadan navngives, saa vilde de

erklære sig, at de næst Guds Hjælp skulde findes undskyldelige.

Uagtet Borgerskabets Indsigelse fik de dog Bevilling paa

Accisen, og det- med Vincisens Forhøjelse til det dobbelte,

ved samme Lejlighed som de fik Afgiften af Søtønderne for­

øget. 27. Juli 1591 fik de altsaa Bevilling paa at nyde i

Ac c i s e af hver Arae Vin som indførtes, opskibedes og

solgtes i Byen 2 Mk., af hver Tønde tydsk 01, som i Kander

eller Potter udtappedes af Krogersker, 2 Sk. lybsk; de der

indførte det tydske 01, skulde selv angive det i Borgmester

og Raads Bod (Accisebod) og udrede Accisen, som de saa

selv igen kunde modtage af Krogerskerne. Krogersker var

Kvinder, der holdt Øludsalg, i ældre Tid kaldtes de Ølkoner.

Dette Paalæg fremkaldte en Del Uvilje fra Tydskølsførernes

Side, hvorom senere1).

Ved særlige Lejligheder blev der ogsaa tildelt dem en

anden Accisefrihed, saaledes indrømmede Frederik III 1657 hver

Borgmester aarlig fri Indførsel af 1

1/2

Læst Rostokøl, 2 Amer

rinsk og 1 Oksehoved fransk Vin og hver Raadmand 1 Læst

Rostokøl, 1 Arae rinsk og 1 Oksehoved fransk Vin2).

30.

Dec. 1651 fik de Tilladelse til indtil videre, so

hidtil, at oppebære Sø s l i ng t o l d e n , saaledes at den halve

Del anvendtes til Byens Fremtarv og Bedste og den anden

Halvdel skulde deles mellem Borgmestre og Raad3).

4.

Dec. 1581 fik de Sisefrihed for 100 Læster Rostokø

hvorfor de skulde være forpligtede til at bygge og forbedre

*) Magistratens Vedtægtsbog 123—27. 2) K. D. III 474. 3) K. D.

I 674.