157 / 392
Søslingtolden.
151
fattige Menighed til stor Tynge og Besværing, som ynkeligt
er at høre hver Lørdag, naar de forlægges (omflyttes i nyt
Kvarter), at Stavkarls Folk, som intet selv har, beklager
sig derudover med grædendes Taare“ . Hvad Vagten angik,
da vilde de beramme det lideligste Middel, der var muligt,
at det kunde tilgaa billigt dermed. Hvad den unyttige Byg
ning angik, da maatte en saadan navngives, saa vilde de
erklære sig, at de næst Guds Hjælp skulde findes undskyldelige.
Uagtet Borgerskabets Indsigelse fik de dog Bevilling paa
Accisen, og det- med Vincisens Forhøjelse til det dobbelte,
ved samme Lejlighed som de fik Afgiften af Søtønderne for
øget. 27. Juli 1591 fik de altsaa Bevilling paa at nyde i
Ac c i s e af hver Arae Vin som indførtes, opskibedes og
solgtes i Byen 2 Mk., af hver Tønde tydsk 01, som i Kander
eller Potter udtappedes af Krogersker, 2 Sk. lybsk; de der
indførte det tydske 01, skulde selv angive det i Borgmester
og Raads Bod (Accisebod) og udrede Accisen, som de saa
selv igen kunde modtage af Krogerskerne. Krogersker var
Kvinder, der holdt Øludsalg, i ældre Tid kaldtes de Ølkoner.
Dette Paalæg fremkaldte en Del Uvilje fra Tydskølsførernes
Side, hvorom senere1).
Ved særlige Lejligheder blev der ogsaa tildelt dem en
anden Accisefrihed, saaledes indrømmede Frederik III 1657 hver
Borgmester aarlig fri Indførsel af 1
1/2
Læst Rostokøl, 2 Amer
rinsk og 1 Oksehoved fransk Vin og hver Raadmand 1 Læst
Rostokøl, 1 Arae rinsk og 1 Oksehoved fransk Vin2).
30.
Dec. 1651 fik de Tilladelse til indtil videre, so
hidtil, at oppebære Sø s l i ng t o l d e n , saaledes at den halve
Del anvendtes til Byens Fremtarv og Bedste og den anden
Halvdel skulde deles mellem Borgmestre og Raad3).
4.
Dec. 1581 fik de Sisefrihed for 100 Læster Rostokø
hvorfor de skulde være forpligtede til at bygge og forbedre
*) Magistratens Vedtægtsbog 123—27. 2) K. D. III 474. 3) K. D.
I 674.