154 / 392
146
Jagtretten. Fiskeparker.
eller Bred, saaledes udtalte en Dom af 1656, at Græsset i
Sortedam tilhørte Staden. Det holdt nok undertiden vanske
ligt for Kongen at levere de omtalte Karper, saaledes var
der 1646 Restance for flere Aar, og Kongen maatte tillade
Fiskemesteren i Nødsfald at levere Brasen i Stedet1).
Fiskeriet paa Søerne var saaledes fra gammel Tid af
Magistratens; derimod var J a g t r e t t e n Kongens. Saaledes
fik Lensmanden den Befaling 1567 at gribe dem, der skød i
Søerne omkring Staden og sende dem til Kongen, da han
nemlig havde faaet Kundskab om, at man overtraadte hans
Forbud mod at skyde enten Fugle eller Dyr. 1591 frededes
Jagten udenfor Byen, idet Kongen havde erfaret, at mange,
baade Borgere, Købsvende og andre Løsgængere skulde under-
staa sig til at udgaa med lange Rør (Bøsser) at skyde og
ødelægge Harer, Agerhøns, Svaner og andet saadant, hvilket
Stadens Privilegier dog i ingen Maade medførte; dette blev
strengelig forbudt, saaledes at enhver, der blev funden at
skyde udenfor Portene, ikke alene skulde have forbrudt hvad
han førte med sig, men endog straffes for Tyveri. Ja i
Aaret 1660 blev Jagt forbudt i 3 Miles Afstand fra Staden,
baade for Officerer og andre, fra hvilken „Plaackeri“ og
Jagt de skulde afholde sig under tilbørlig Straf og største
Unaade 2).
Ikke alene i Søerne havde Magistraten Fiskeri, men
mange af dens Medlemmer erhvervede sig særlige Fiskeparker
udenfor Byen. Saaledes fæstede Borgmester Marcus Hes 1572
en Grund udenfor Vesterport, sønden for S. Jørgens Stenbro
(gamle Kongevej), som han havde udgravet og gjort et Fiskevand
af3), dette er nu Nr. 30— 74 paa Vesterbrogade. Borgmester
Oluf Mortensen fæstede 1594 en Blegdam og „tvende Fiske-
vand“ udenfor Byens Grave ved Jermers Skanke; dette er
sandsynligvis den samme Grund, som Borgmester Jørgen
l ) K.
D.
I 597, 660, 682. 2) K. D. H 451, III 506, IV 588.
3) K. D. I 453, IH 804.