152 / 392
144
Søerne. Peblingebroen.
hvorfor han paabød, at den igen skulde opdæmmes. Magi
straten forestillede imidlertid Kongen Byens store Udgifter i
de senere Aar og de ny Bekostninger, som Opdæmningen
vilde fremkalde, idet Sluser og Dæmninger, Yeje og Broer
der neden for skulde sættes i forsvarlig Stand, for at Dæm
ningen til visse Tider af Aaret kunde modstaa Yandets Tryk;
man bad derfor om, at Kongen vilde give Henstand eller
komme Byen til Hjælp1). Dette var imidlertid forgæves, og
Søen blev opdæmmet.
De 2 andre Søer var oprindelig 1 Sø. Dette ses af, at
da det 1524 blev paabudt at befæste Adgangene til Staden,
er der kun Tale om 2 Udgange, nemlig en Yej ved Stranden
og Peblingedammen, der er den Dæmning, som adskiller
S. Jøx’gens og Peblingesø. Da Yognmændene 1543 forpligtede
sig til at holde alle „Damme“ (Dæmninger) vedlige udenfor
Staden, nævnes der alene den Dam ved S. Jørgen (gamle
Kongevej), Peblingedam og den udenfor Østerport (ved Enden
af Sortedamssø), ligesom de skulde gøre en god Vej over
den onde Bæk ved S. Jørgen, hvormed vel skal forstaas en
Bro over den nuværende Ladegaardsaa noget udenfor Søen2).
Naar den Dæmning er udlagt, som adskiller Peblingesø
fra Sortedamssø, er ikke bekendt, men i Aaret 1570 frem
kom Kæmneren paa Bytinget med forskellige Advarsler for
de Folk. der bode udenfor Portene. Tilsidst hedder det:
„Ydermere holdes Lang e bro ikke saa ved Magt og færdig,
som det sig bør, og dersom efter denne Dag enten Mand
eller Kvinde faar nogen Skade enten paa Liv, Lemmer eller
Gods paa samme Bro, skulle de, som have Huse og Boder
ved samme Bro og den skulle færdig og ved Magt holde,
være pligtige at staa dem til rette, som Skaden fanger, og
derudover bøde deres Faldsmaal.“ Ved denne Langebro kan
ikke menes den ved Stranden, men det er netop Peblinge
broen, der altsaa fra først af har været en privat Overgang,
')
K. D. I 565—66, 567— 69. 2) K. D. I 333, II 261.