150 / 392
142
Borgmester og Raads Vang.
Raadstue og til de ærlige Mænd, som sade udi Raadet, dog
med Rodemestrenes og Menigheds Mænds Vilje og Samtykke.
Og da yigede Borgmestre og Raad af Raadstuen og ind i
Kamret den Stund at de toge deres Beraad, og der de igen
indkom, gave de forskrevne Borgmestre og Raad derpaa saa
for endeligt Svar, at efterdi at samme (Del af) Serridslev
Mark nogen Tid tilforn havde ligget til Kjøbenhavns Raad
stue, som Lavrids Nielsen og Per Smed idag tilkende gave,
da vilde de det og gærne indgaa og samtykke, at samme
Mark, Ager og Eng skal nu efter denne Dag til evig Tid
ligge til Borgmestre og Raad i Kjøbenhavn og deres Efter
kommere, dog med saa Skæl, at de selv skulle lade indhegne
samme Eng, Kjøbenhavns Borgere uden al Besværing i alle
Maader. “
4.
Nov. 1567 opkaldte Magistraten Rodemestrene
43 „Menigheds Mænd“ fra de forskellige Rodemaal og gav
dem tilkende, at den Vang, som den havde i Brug for sin
Trældom og Umage, var fordreven og ikke gav sin tilbørlige
Afgrøde, da den var mere skikket til Fægang, hvorfor man
ønskede en anden Jord. De 43 Mænd gik da i Beraad og
kom igen ind paa Raadstuen og endrægtelig bejaede, be
vilgede og samtykte Magistratens Begæring. Den havde til
forn raadslaaet herom med Slotsherren Bjørn Andersen, der
havde givet sit Samtykke paa Kongens Vegne, og da han
i Kongens Ærende var draget til Norge, havde Rigens Hov
mester Peder Oxe, Statholder paa Kjøbenhavns Slot, yder
ligere givet sit Samtykke til den Mark, der var paavist af
Byfogden Bernt thor Westen. Den Jord, der nu blev ud
lagt, var den saakaldte Raadmandsmark, nu 63 Tdr. Land,
som Magistraten beholdt til 1771. Ved samme Lejlighed fik
Byfogden og Byskriveren ogsaa hver sin Del i Vangen1).
Ligesom Magistratens Medlemmer som saadanne blev
Jordbrugere, hvad der i hine Tider iøvrigt ikke var saa
J) K. D. 1 395, 440—41.