153 / 392
Søerne.
145
formodenlig alene for Fodgængere og holdtes vedlige af de
nærmest omkring boende. Aar 1620 og ofte senere kaldes
den Peb 1i ngeb r o *). Det er sikkert ogsaa den, der 1562 kaldes
Fjellebroen, idet det tilholdes Tilsynsmanden ved den ny
Kirkegaard udenfor Nørreport at holde Stenbroen fra Fjelle
broen til den Bugt imod Porten renlig, medens Portneren i
Nørreport skulde sørge for det inderste Stykke. Ligesom
P e b l i n g e d am var Søens Dæmning mod syd, saaledes hed dens
Dæmning mod nord Sortedam, hvilket Navn efterhaanden gik
over paa den Del af Søen, der ved Peblingebroen skiltes fra
den nuværende Peblingesø. Dæmningen kaldes ellers 1620 og
1694 Sortedamsbro2); den var altsaa da brolagt, men da havde
Søen allerede modtaget Navnet Sortedam (ikke som i nyere
Tid Sortedamssø). Ogsaa vedblev langt ned i Tiden, endnu
i dette Aarhundrede, Navnet Peblingesø at være gængs ogsaa
for sidstnævnte Søs vedkommende, ligesom det kan forekomme,
at Peblingesø kaldes Sortedam, som i et Brev af 1661, lige
som det ogsaa forekommer at S. Jørgens Sø benævnes
Peblingesø, men slige Forvekslinger er næppe andet end rene
Fejlskrifter3).
Byens fjerde Sø var L e r s ø e n , Bymarkens Grænse mod
nord, men denne var ikke nogen af Stadens gamle Søer, da
den fulgte med Serridslev.
Disse fire Søer fik Kongen af Byen 1619, men det
hedder i Skødet, at de dog skulde være og blive Byens
Grave, »hvorudinden Yi os alene ville have Fiskeriet for-
beholdt“ . Magistraten fik til Gengæld for sit Fiskeri af
Kongen Ordrup Sø og 3 Damme ved Gamle Yartov, for
uden et aarligt Deputat af 150 Karper, som den skulde have
hos Kongens Fiskemester4). Det udtaltes ogsaa ved flere
Lejligheder, at Kongen alene havde forbeholdt sig Ret til
Fiskeriet, men derimod ingen Ret havde til Søernes Bund
l )
K. D. I 447, 597. 2) K. D. I 597, III 816. 3) K. D. I 784,
IH 533.
4)
K. D. I 594—95.
10