159 / 392
som Stralsunds Borgere fra gammel Tid af havde haft, men
ikke brugt i 20 Aar og ikke givet Kronen dens Rettighed
af; dersom Stralsund derimod gjorde Krav derpaa igen, og
det blev befundet, at den havde gyldig Ret dertil, kunde
Kongen ikke lade Magistraten beholde Fiddet længer. Mange
Aar efter besværede Stralsunds Borgere sig imidlertid over, at
man havde frataget dem deres Pladser paa Dragør, hvorfor
Magistraten 11. Avg. 1590 fik Befaling om at afgive Er
klæring ; ifølge ovenomtalte Kongebrev har Fiddet sandsynligvis
maattet gives tilbage.
1547 forlenedes Borgmestre og Raad „og hvilke de til
dem tagendes vorder“ med I s l and og Yespenø med disse
Landes Indtægt, Told og al Kongens og Kronens Rente og
Rettighed paa 10 Aar for en aarlig Afgift; naar de havde
haft Forleningen i 3 eller 4 Aar og Kongen da kunde for
fare, at der kunde tilkomme ham og Kronen højere Rente
deraf, skulde de senere enes om at yde mere. De skulde
selv lade Landet besejle fra Kjøbenhavn og skulde sende dertil
en god forfaren Mand, som altid skulde være der og have
Tilsyn med at der vederfores Indbyggerne Ret efter Norges
Lov 1). Denne Forlening var en stor Begunstigelse for Kjøben
havns Magistrat, hvis Foged nu styrede Island med samme
Myndighed som en kongelig Lensmand, men indre Urolig
heder paa Island beredte imidlertid Magistraten mange Vanske
ligheder. Biskop Gissur i Skalholt var død i Begyndelsen
af 1548, og i Hole sad den katholske Biskop Jon Aresen,
der attraade at blive Biskop over hele Island eller i ethvert
Tilfælde at bevare den katholske Gudsdyrkelse i Landet.
Han kom i aabenbar Fejde med Vestlandets mægtigste Høv
ding Dade Gudmundsen og fangede 1549 den nys udvalgte
protestantiske Biskop i Skalholt. Magistratens Foged, Raad
mand Lav r i d s Mu l l i e , er sandsynligvis derpaa rejst til
Fid paa Dragør. Forlening med Island.
1 5 3
') Fin Jonsson Hist. eccl. Isl. II 301. Afgiften bestemtes 1552.
Krag og Stephanius Kristian III’s Hist. II 489.