156 / 392
150
Vin- og Øl-Accisen.
lide Nød og Elendighed for deres Skyld, „hvilket desværre
altfor mange her til Dags er vederfaret. “
24. Maj 1591 fik de kgl. Brev paa den Accise, de
havde faaet 1573, men Maanedsdagen derefter indgav Borger
skabet en Klage til Prinsen. Den omtalte Accise var i sin
Tid undt Staden til dens Bygning og Befæstning, og naar nu
Borgmestre og Raad fik den til egen Gavn og Nytte, da var
de „fattige Mænd“ paa det højeste af Nød foraarsagede at
give Kongen den fattige Bys Lejlighed tilkende. Den havde
ingen synderlig Indkomst uden en ringe Jordskyld og Hus
leje og Leje af Byens Vange med Reberbaner og Blegdamme,
hvilket beløb sig til omtrent 2190 Mk. 11 Sk., og hvoraf der
kun blev en ganske ringe Sum tilovers til at vedligeholde
Byens Poster, Render og Gader. Desuden udkrævedes daglig
Forbedring paa Damme, Broer, Veje, Byens Huse, Volde,
Mure og Grave „med al anden Byens Befæstning, som nu
ligger øde“ og som ikke kunde hjælpes med den fattige Almues
Magt, ti Udgifterne til Vagt og Knægtehold udgjorde aarlig
omtrent 3500 Daler, dertil sad Byen i en stor Gæld paa
omtrent 2500 Daler, 'som den aldeles ingen Forraad havde
til at afbetale, ti Byens Indkomst havde hidtil været anvendt
til unyttige Bygninger og Bekostninger, som Byen ingen
Gavn havde haft af. Foruden at faa Vinaccisen igen, bad
Borgerne tillige om Afskaffelsen af Ølaccisen, som Byen vel
hidtil havde været privilegeret med, men ikke liavde oppebaaret.
Paa dette Andragende afgav Borgmestre og Raad deres
Erklæring, og bad om at maatte blive betænkte med noget
af det, der laa til Raadstuen, førend det første Privilegium
paa Accisen udstædtes. Af denne havde Vincisen hidtil aldeles
intet afgivet, „og den Smule de havde faaet af Ølcisen var
sket med vrang Uvillighed, Banden og Maledidelse af mauge“ .
Med Hensyn til Borgernes Klage over Vagt og Knægtehold,
da var det ogsaa Magistratens Begæring, „at en Part af
Aarsknægtene (de der tjente Kongen for aarlig, ikke for
maanedlig Løn) maatte blive forringet, ti det er denne