Previous Page  156 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 156 / 392 Next Page
Page Background

150

Vin- og Øl-Accisen.

lide Nød og Elendighed for deres Skyld, „hvilket desværre

altfor mange her til Dags er vederfaret. “

24. Maj 1591 fik de kgl. Brev paa den Accise, de

havde faaet 1573, men Maanedsdagen derefter indgav Borger­

skabet en Klage til Prinsen. Den omtalte Accise var i sin

Tid undt Staden til dens Bygning og Befæstning, og naar nu

Borgmestre og Raad fik den til egen Gavn og Nytte, da var

de „fattige Mænd“ paa det højeste af Nød foraarsagede at

give Kongen den fattige Bys Lejlighed tilkende. Den havde

ingen synderlig Indkomst uden en ringe Jordskyld og Hus­

leje og Leje af Byens Vange med Reberbaner og Blegdamme,

hvilket beløb sig til omtrent 2190 Mk. 11 Sk., og hvoraf der

kun blev en ganske ringe Sum tilovers til at vedligeholde

Byens Poster, Render og Gader. Desuden udkrævedes daglig

Forbedring paa Damme, Broer, Veje, Byens Huse, Volde,

Mure og Grave „med al anden Byens Befæstning, som nu

ligger øde“ og som ikke kunde hjælpes med den fattige Almues

Magt, ti Udgifterne til Vagt og Knægtehold udgjorde aarlig

omtrent 3500 Daler, dertil sad Byen i en stor Gæld paa

omtrent 2500 Daler, 'som den aldeles ingen Forraad havde

til at afbetale, ti Byens Indkomst havde hidtil været anvendt

til unyttige Bygninger og Bekostninger, som Byen ingen

Gavn havde haft af. Foruden at faa Vinaccisen igen, bad

Borgerne tillige om Afskaffelsen af Ølaccisen, som Byen vel

hidtil havde været privilegeret med, men ikke liavde oppebaaret.

Paa dette Andragende afgav Borgmestre og Raad deres

Erklæring, og bad om at maatte blive betænkte med noget

af det, der laa til Raadstuen, førend det første Privilegium

paa Accisen udstædtes. Af denne havde Vincisen hidtil aldeles

intet afgivet, „og den Smule de havde faaet af Ølcisen var

sket med vrang Uvillighed, Banden og Maledidelse af mauge“ .

Med Hensyn til Borgernes Klage over Vagt og Knægtehold,

da var det ogsaa Magistratens Begæring, „at en Part af

Aarsknægtene (de der tjente Kongen for aarlig, ikke for

maanedlig Løn) maatte blive forringet, ti det er denne