149 / 392
Borgmester og Raads Vang.
141
bevaredes udi Foldbordet, Nøglen til det Skab paa Gulvet
havde Borgmester Anders Skriver altid hos sig; da gjorte
Registrering findes endnu paa Raadstuen, hvorudi foruden
bemeldte Breve andre gamle Registre, Regnskaber, gamle
Kongers Sendebreve og gamle Stadsbøger findes udi Hør
kamret at have da været bevarede. “
Endvidere meddeles i Resens ovenomtalte Haandskrift:
„1584 d. 20. Juni blev Københavns Raadstues Privilegier og
Breve, som ere i Skabet i Muren, igennemsete udi velb.
Erik Kruses, Niels Grubbes, saa og Borgmesters og Raads
Nærværelse, og da var Jakob Sørensen Skriver øverste Borge
mester. Aar 1646 blev gjort et Register over Privilegier,
Breve og det fornemste, som fandtes paa Raadstuen“ .
Borgmestre og Raad havde ikke Løn i Penge, men de
nød forskellige I n d t æg t e r 1). Saaledes var det næppe nogen
ringe Fordel, at en stor Del af Byma r ken var særlig udlagt
til dem. Da Kjøbenhavn under Frederik I havde faaet sin
Bymark udvidet med Serridslev, tilfaldt et betydeligt Stykke
deraf Magistraten som en Del af dens Løn. Aar 1533 ud
gav hvert Medlem 20 Mk. til at indgrave en Eng med, og
det bestemtes, at hvis nogen døde eller kom ud af Raadet
efter Jul, skulde hans Hustru og Arvinger beholde det første
Aars Afgrøde og siden bruge samme Eng, indtil de fik de
20 Mk. igen. 1543 ændredes denne Bestemmelse saaledes,
at efter Naadensaarets Udløb skulde Arvingerne have 40
Joakimsdaler og et Pd. Peber, »og dermed være de venligen
aftakkede“ 2).
Det var dog først 1539, at Magistraten fik lovformelig
Ret til den Jord, den havde indtaget. 39 Borgere, der var
udvalgte af Byens 8 Rodemaal, gav Møde paa Raadhuset, „og
da iblandt andre Hverv og Ærende blev dem foregivet af
Borgmestre og Raad om den Ager og Eng udi Serridslev
Mark, hvilken som nogen Tid tilforn laa til Kjøbenhavns
J) Indtægten
1553
i K. D.
II 300—01.
2) K. D.
I 267, 277.