267 / 392
Byskriveren.
261
Ejendom at bygge og ved Magt h o l d e D e n indkomne
Købesum skulde altid staa paa Rente og deraf fik By
skriveren 30 Rdl. aarlig til Husleje1).
Byskriveren havde en Mark ved Siden af Byfogdens,
først i Borgmester og Raads Vang, senere i Vognmands
marken og han var derfor i Lav med Yognmændene. Han havde
foruden aarlig Løn Indtægt for de Dokumenter, der udfær-
digedes paa Bytinget, og nød desuden af Kongen et Deputat
af 1 Okse, 2 Svin, V2 Td. Smør og 1 Pd. Malt, for hvad
han skrev af Kongens Sager. 1654 bevilgedes der Byskriver
Peder Kristensen en Eng kaldet Kongseng mellem Solrød og
Stranden ved Køge for aarlig Afgift af 15 Rdl.2).
Foruden at være tilstede paa Bytinget og ved Raadstue-
møderne forat indføre i Tingbogen og Raadstueprotokollen,
hvad der forefaldt, ligesom han maatte udfærdige Domme,
Skøder og lignende Dokumenter, havde han ogsaa andre
Pligter, saaledes skulde han være tilstede, naar Kæmneren
overleverede Inventarium og Beholdning til sin Efterfølger,
og han maatte forfærdige Ruller over vaabendygtigt Mand
skab; dette sidste befales 1573, derimod skulde Vagtskriveren
holde Rulle over Vagtmandskabet3).
Eftersom Byen udvidede sig, tiltog ogsaa Byskriverens
Forretninger, der næsten ikke var til at overkomme for
1 Mand.
I et Andragende fra 1632 søger Byskriver
Hillebrand Jørgensen om, at der maatte antages en særegen
Raadstueskriver, der alene skulde tage Vare paa- de Ting,
der forefaldt paa Raadstuen, medens han alene vilde beholde
Bytingets Sager. Om Mandagen kunde han ikke sidde paa
Tinget, da han ogsaa skulde være tilstede paa Raadstuen,
men maatte holde en Karl det ene Sted, hvorved han ud
stod stor Fare, som det havde vist sig i en Sag, han havde
haft, hvor hans Tjener havde skrevet et Ord galt, hvilket
') K. D. I 600. 2) K. D. II 701. III 428. IV 648.
3) K. D.
I 456, 626.