![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0271.jpg)
266
Raadstueskrivere. Skarpretteren.
af Magistraten med 50 Sletdaler. Som omtalt, blev han
Raadstueskriver 1645, da der beskikkes en særskilt Tingskriver.
22. Pe d e r Kr i s t ens en And var altsaa den første,
der alene betjente Bytinget, og gjorde sin Ed 10. Juli 1645.
Han døde 9. Avg. 1659 og begravedes i Helligaands Kirke.
23. Mi kke l Kl a v s e n , der havde tjent Formanden
ved Byskriveriet fra 1651, tiltraadte 15. Avg. 1659, efterat
han den 10de havde aflagt sin Ed, ligesom han paa samme
Tid svor Borgerskabsed.
Den første Raa d s t u e s k r i v e r , hvilken Stilling i det
væsenlige svarer til Kontorchef under Magistraten, var
altsaa:
1. Sø r en Kr i s t e n s e n Ko l d i n g fra 10. Juli 1645
til 15. Sept. 1647, da han „med Vilje og Venskab“ blev
forløvet.
2. Ar e n t Be r n t s en beskikkedes 15. Sept. 1647 og
forblev i Embedet til 16. Dec. 1669, da han blev Raadmand.
S k a r p r e t t e r e n 1), eller som han ogsaa hed Bøddelen
eller Mestermanden, hvilken sidste Benævnelse hænger sammen
med hans Forret at føre Titel af Mester, fik 24 Daler i
aarlig Løn af Staden, og det var desuden en gammel Skik,
at han ved Mikkelsdagstid gik omkring og indkrævede en
Skilling af hvert Hus, hvorfor han ej heller maatte kræve
noget Vederlag af Borgerne for sin Tjeneste, idet det andre
Steder var Sagsøgeren, der selv maatte afholde Udgifterne
ved Exekutionen, naar han havde faaet Dom over den, der
havde forbrudt sig imod ham. Naar nogen udenbys derimod
vilde benytte Skarpretterens Tjeneste, var denne berettiget til
at tage en billig Betaling. Han havde ogsaa en Tid andre
Indtægter, saaledes plejede han, naar der kom et Skib med
Brænde ind i Havnen, at forlange noget deraf til sin Part,
*) Det er en stor Fejl, de Forfattere begaar, der sammenblander
Skarpretteren med Rakkeren og gør hins vel lønnede og i
social Henseende ret ansete til et med Rakkerens foragtede
Stilling.