276 / 392
270
Raadhuskældren.
Tømret paa Yogne, der var udskrevne af Byen, og fulgte
saa bagefter til det ny Sted, hvor den gamle Galge igen
opbyggedes. Derefter fik Tømmermændene tilsendt af Byen
1/ 2
Tde. tydsk 01, hvormed de kunde gøre sig tilgode1).
Byens foi’nemste Fæng s e l var Raadhuskældren, al
mindelig alene kaldet Kæl d r e n eller Byens Hægte. Aar
1579 befaledes der, at da de Drenge, der om Aftnen lyste deres
Husbonde hjem ved Løgter, rustede sig ud med Yaaben og
Yærge og brugte stort Oprør med Raaben, Skælden og
Slaaen, saa skulde den Løgtedreng, der fandtes bevæbnet,
miste sit Vaaben, sættes i Kældren og straffes og hans Hus
bonde bøde 40 Mk. Den Yæversvend, der imod Mesterens
Yilje 3dje Gang „med Foshed udi Mytteri“ holdt fri Man
dag, skulde 2 Nætter sidde i Kældren og siden give Bøde.
Dette findes i Skraaen fra 1550, men i den fra 1622 hedder
det, at den, der foragtede sin Husbondes eller Madmoders
Mad og ikke vilde give Bøde, skulde straffes udi Kældren
2 Dage og Nætter til Vand og Brød. 1620 bestemtes det i
Skrædernes Skraa, at hvis en Bønhaser ikke kunde udrede
den bestemte Bøde, skulde han paa 8 Dages Tid paa egen
Bekostning straffes med Fængsel i Kældren og efter Gen
tagelse 3 Dage gaa i den spanske Kappe og om Natten
hvile i Kældren. 1623 skulde Skomagersvende, der ringe-
agtede Husmoderens Mad, have samme Straf som Væver
svendene, ligesaa 1623 Remsnidere og Pungmagere. 1622
skulde en Vognmandskarl, der sad til Drik og Dobbel eller
ikke vilde køre for Folk, sættes en Nat over i Byens Hægte,
anden Gang 2 Dage og Nætter i Fængsel til Vand og Brød,
tredje Gang gaa i den spanske Kappe med en Seddel paa-
slagen, at alle og enhver kunde vide hans Gærning. 1647
skulde Brolæggere, der forandrede Vandløbet paa Gaderne,
have 3 Nætters Straf i Raadhuskældren, paa samme Tid
skulde en Vognmand, der ikke bortkørte Gadesnavset, og
l)
Hjørring: Annorum tredje Traktat (Haandskrift).