281 / 392
Bysvendene.
275
fogden skulde have særligt Tilsyn med Svendene. De Bøder,
de gav, skulde lægges i en Bøsse til Uddeling til Fattige,
og den, der ikke havde Penge til at betale dem med, skulde
straffes med Kældren, hvilket 1638 forandredes derhen, at
de halve Bøder skulde fordeles mellem Underfogden og
Svendene selv.
Som Indtægt var der bevilget dem Betaling for Skifte
boer og Kontrakter. Naar der skulde holdes Nævn (Kom
missioner) , skulde den ældste Borgmesters Svend have den
første Nævneseddel og derefter de andre; af saadanne Nævn,
hvor der faldt megen Umage med ofte at samle Med
lemmerne, fik de 2 Daler. For Stævninger, Tilsigelser til
Yurderingsforretninger fik de 4 Sk., for Pant, Lavbydelser til
Tinge og Beslaglægning forskelligt, men for andre Ærender til
Rodemestrene, Kæmneren eller andre af Byens Bestillings-
mænd fik de intet. Naar de stævnede, maatte de ikke „ind-
bøse“ i Stuen til ærlige og fornemme Borgere, men skulde
lade dem kalde til Døren og der beskeden forrette deres
Hverv, „paa det, om ærlige og fremmede Folk, som var i
Besøg, deraf ikke skulde tage Harm og Eftersagn“ . Forat
føre Fanger til og fra Fængslet var der bevilget dem Halv
delen af alle Stokkepenge, som Slutteren skulde gøre Regn
skab for. De Penge, de fortjente, skulde hver ved sin Tro
og Ære være forpligtet til at lægge i en Bøsse, der skulde
aabnes og Indholdet fordeles hver Lørdag, naar Torvet var
holdt, men herfra undtoges deres faste Løn og Vagtpenge;
dog maatte de ikke holde Drik efter Fordelingen, men hver
straks tage Vare paa sin Tjeneste.
Bysvendene havde først fri Bolig i Stadens Huse om
kring Raadhuset; bag dette var nemlig en lukket Gaard,
der mod Syd begrænsedes af Stadens Avlsgaard og paa de
2 andre Sider af de nævnte Boliger; det ses af Jordebogen
åf 1581, at paa den vestlige Side laa 5 Boliger, af hvilke
de 2 var udlejede til en Væver og en Kopsætter, men de 3
andre bebodes frit af en Bysvend, Mestermanden og Tromme-
18*