287 / 392
Brandvæsen.
281
skulde Rodemestrene bringe tilveje ved Ildebrand og lade
Tømmermænd, Yognmænd og Dragere føre til Ildstedet.
Rodemestrene skulde gøre Anmeldelse af ulovlige Ildsteder,
paaminde Borgerne om at vedligeholde deres Brønde og
om Somren i stærk Tørke paabyde dem, der havde Brønde
i Gaardene, at skrive dette paa Portene; de, der ikke havde
Brønde, skulde efter gammel Skik holde fyldte Vandtønder
udenfor Døren. Under Ildebrand skulde de tilsige Beboerne
af Hjørnehuse til at udhænge tændte L ø g t er over Gaderne,
at man kunde kende de Folk, der færdedes paa Gaderne1).
Vognmandslavet skulde efter Lavsskraaen af 1610 2) altid
have et Par Heste til rede hos en af Lavsbrødrene, der
kunde køre Byens Vandsprøjte til Ilden; tidligere holdt
Byen sikkert selv Heste dertil; de andre Vognmænd skulde
age Vand, Fyrhager og Stiger; allerede her er fastsat en Be
lønning af en Daler for den første og en mindre for de nær
mest efterfølgende Vognmænd, der tidligst kom med Vand.
1. Jan. 1643 udstædte Magistraten en „ B r a n d - e l l e r
I l d o r d n i n g udi Kjøbenhavns By“ , der udkom i Trykken3).
Naar „Ildsnøden sig tildrager“ , skulde Beboerne af Huset
„straks et stort Geskrey til Naboerne og andre gøre under
alvorlig og højeste Straf". Hvis den udbrød om Natten,
skulde Vægterne paa Vor Frue Kirketaarn paa en Stang
udhænge en tændt Løgte imod den Side af Byen, hvor Ild
løsen var, og der skulde klemtes med Klokkerne i alle Byens
Kirker.
Enhver Borger skulde derpaa udhænge en tændt
Løgte foran sin Dør og maatte ikke slukke den, før det
blev Dag, ligesom der paa hvert grundmuret Hjørnehus paa
Byens Bekostning skulde opsættes en „ F y r l ø g t e " , der ogsaa
skulde tændes ved saadanne Lejligheder. Alle Stadens Porte
blev ufortøvet lukkede og Stadshauptmanden sendte til hver
Port en Borgervagt, der skulde lade Folk gaa igennem
Laagen ved Porten og give Agt paa, hvem der skulde ud
2) K. D. II 540—41. 2) K. D. II 573. 3) Udgivet paany i K. D. V.
249— 59.