Previous Page  292 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 292 / 392 Next Page
Page Background

286

Indførelse af et fast Politikorps 1627.

at kunne faa en bedre Yagt, naar man af det „gemene"

Borgerskab af Haandværkere, Daglønnere, Dragere eller des­

lige lejede for aarlig Løn af 28 Sietdaler 100 Personer,

hvilke kunde skiftes til at vaage hver Nat.

Yagtpengene

kunde, som det tilforn havde været Skik, daglig indkræves

af Vagtskriveren og leveres til en eller 2 Borgere, som saa

hvert Kvartal kunde udbetale dem til Yægterne. Naar nu

tilmed Tallet paa dem, der burde deltage i Vagten, ved

Undersøgelse af Skattetaxterne fandtes at burde være 1266,

der burde holde hel Yagt eller udrede 8 Sk. hver fjortende

Dag, og desuden 701 kunde yde halv Taxt, og af 755 nogle

kunde yde mindre Bidrag, kunde der foruden Lønnen til

Vagtmesteren, Yagtskriveren, Stadens Tjenere, de 4 Portnere

og 2 Mellemliggere i hver Port, udbringes 4142 Sietdaler,

hvorfor der kunde antages 140 Mand, eller en Nattevagt

paa 70 Personer. Skarvagten forøgedes nu til 20, desuden

blev der faste Vagter i Gaderne i Klosterstræde, foran Raad­

huset, Vejerhuset, i Kødmangergade, paa Hjørnet af Østergade

og Pilestræde, ved Stranden foran Islandsk Kompagni, paa

Hjørnet af Nørregade og S. Pederstræde og ved Slagbommen

udenfor Vesterport. Naar Vagtmesteren om Natten kom med

Skarvagten, skulde han afløse Vagterne med dem som fulgte

ham, „hvilket i saa Maade kunde give en god, rigtig og

ordenlig Vagt“ .

Med Hensyn til Bevogtningen af Voldene og Portene i

den farlige Krigstid, da kunde Borgerskabet give dobbelte

Vagtpenge og der kunde lejes 150 Personer, der paa nævnte

Steder kunde skiftes til at vaage hver anden eller hver tredje Nat.

Dette Forslag blev vedtaget af Regeringsraadet og

blev altsaa den fremtidige Vagtordning.

Kommissionen

ender med følgende Udtalelse: „Og forhaaber vi, det skulde

det gemene Borgerskab vel befalde, og kunde man siden

gøre god Ordinans og Artikler, hvorefter samme bestilte

Vagt sig kunde have at rette og forholde under tilbørlig

Straf, ti ellers naar udi forrige Tider den store Vagt er