295 / 392
Rigens Profos. Yagtskriveren.
289
Ansøgning fra Vagtmesterens Kvinde, og hvis hendes An
givelse befandtes rigtig, da sørge for at han kom paa fri
Fod. — 1611 fik Vagtmesteren Penge til Krudt og Bly til
at skyde Hunde paa Volden. I November samme Aar, altsaa
da Antoni er bleven fængslet og en ny Vagtmester beskikket,
udstædte Kongen den Befaling, at R i g e n s P r o f o s skulde
have Opsigt med Vagtmesteren, at han ingen Ubeskedenhed
øvede imod Adel eller TJadel, „som til denne Tid sket er“ ,
men at han flittig besøgte saadanne Steder, hvor der lod sig
finde allehaande Selskab, og efter yderste Formue ved Natte
tid hjalp at befri Gader og Stræder for al Modvillighed.
Hvis Vagtmesteren blev forulempet af nogen, skulde Rigens
Profos komme ham til Hjælp med sine Soldater, indtil By
fogden kunde faa Underretning1).
Dette var det første Forsøg paa Indsættelse af en
Mand, der paa Kongens Vegne kunde have Tilsyn med
Kjøbenhavns Politi, men det var først det enevældige Konge
dømme forbeholdt at beskikke en særlig Politimester. Poli
tiet vedblev fremdeles at styres som hidtil af Magistraten og
Byfogden i Forening, uden at vi ellers hører noget om Ri
gens Profos. Denne Embedsmands Pligt var det ellers at
haandhæve Retsplejen i Hæren.
Ifølge en Bestalling af
1590 skulde han tillige føre Kjøbenhavns Borgere i Marken,
naar de blev tilsagte til Mønstring, og stille dem i Slag
orden2). Det er altsaa i hans Egenskab af Befalingsmand
over Kjøbenhavns Væbning, at det faldt natui’ligt at give
ham det omtalte Tilsyn med Vagttjenesten.
Ved Vagten var ogsaa ansat en V a g t s k r i v e r , der
holdt Mandtal over og tilsagde de Borgere, der skulde gøre
Vagt, ligesom han oppebar Vagtskatten. Han modtog derfor
en aarlig Løn af Staden og desuden 1 Mk. for hver Dag,
eller Betaling for 2 Vagter, desuden havde han fri Bolig.
K. I). III 155—56. V 148j 161—62, 164-, 171, 180. 2) Rosen-
vinge: Gl. danske Domme IV 217.
19