296 / 392
290
Forskellige Bestillingsmænd.
Han skulde ogsaa hjælpe Kæmneren med Byens Regnskab,
og hvis ban var uvillig dertil, skulde han afsættes. Han
havde Nøglen til Raadhuset og skulde derfor i Udebrands-
tilfælde sørge for at tilvejebringe de der opbevarede Læder
spande1). Han fik særlig Løn forat passe Uret paa Raad
huset.
Vagten i Portene, 2 P o r t n e r e og 1 M e l l e m l i g g e r
i hver, bestod vistnok i Almindelighed af faste Bestillingsmænd,
om den end foran omtales som Del af det af Borgerne stil
lede Vagtkorps.
Paa dette Sted maa ogsaa omtales S t a d e n s Sp i l l e -
mænd , af hvilke der 1611 var 2. Desuden var der P i
b e r e og T r o mm e s l a g e r e 2) , der særlig gjorde Tjeneste
ved Mønstring af Borgervæbningen.
Foruden de nævnte Retsvæsenet og Politiet nærmest
vedkommende Bestillingsmænd havde Staden følgelig flere
andre, af hvilke de vigtigste her skal nævnes.
I Regnskaber fra det 18. Aarh. omtales det, at en
Mark ved Hyltebroen (ved Løgten udenfor Nørrebro) i for
dums Tid havde været brugt til Græsning af Byens T yre; i
endnu bevarede Antegnelser til Regnskaber fra Begyndelsen
af det 17. Aarh. nævnes Byens Hingste. Byen havde altsaa
Kreaturer og til at vogte disse maatte den have en Hy r d e ;
1529 omtales Hyrdegaarden, hvis Beliggenhed er ubekendt.
1570 forbydes det alle Borgere, hvad enten de bode indenfor
Voldene eller i Haverne udenfor, at holde nogen særegen
Hyrde, „men hvis Fæ eller Kvæg de have, skulle de drive
for Stadens Hyrde og han det at vogte og gæmme hver
Mand uden Skade“ .
Da det 1596 blev forbudt at holde
Kvæg indenfor Portene, der blev drevet ud om Morgenen
og ind om Aftnen, blev Folk tvungne til om Somren at
lade det blive paa Fæleden Nat og Dag eller staldfodre det,
hvorved Hyrdens Arbejde blev indskrænket, ti det var følgelig
’) K. D. I 486, 629, 638, 639, 642. II 281, 405. 2) K. D. I 486.