297 / 392
Forskellige Bestillingsmænd.
291
vanskeligt om Aftenen at faa Køerne til deres rette Ejer-
mænd. Saadanne fælles Hyrder var iøvrigt sikkert alminde
lige i mange Købstæder indtil den nyere Tid. A f Kæmnerens
Instrux 1643 ses det, at der da var Stude og Kør, der ikke
vogtedes af Byens Hyrde, og over hvilke Markmanden skulde
holde. Fortegnelse, at de kunde betale for Græsning paa
Fæleden. 1656 ses det, at den nævnte Forordning fra 1596
ikke holdtes i Kraft, ti i en kgl. Forordning tales der om, at
naar Kvæg løb fra Hyrden, naar han drev ud eller ind, og
han straks forfulgte det, havde han intet forbrudt, men hvis
Svin og Geder løb omkring paa Yolden, Heste og Kør
fandtes indenfor Søerne løse uden Hyrde, skulde der gives
Bøder eller Kvæget være forbrudt1).
Tilsynet i Byens Avlsgaard havde P l i g t s f o g d e n , der
havde fri Bolig og særlig Løn for Opsigt med Stadens
Arbejdsfolk (Pligtsfolk). Han opkrævede Græspenge af Bor
gernes Kvæg paa Fæleden og stod i det hele til Kæmnerens
Tjeneste.
Ma r k f o g d e n eller Ma r k ma n d e n havde Tilsyn med
Fælederne2) (Græsmarkerne), og havde Bolig og en Kaalhave
udenfor Nørreport; den, som Markmanden Holger Dønneke
1682 og hans Eftermænd bebode, var nuværende Nr. 68 paa
Nørrebrogade med tilstødende Grunde, ligeoverfor Assistens
Kirkegaard3). Han maatte ogsaa passe paa, at ingen skar
Tørv, gravede Ler eller Sand paa forbudte Steder. Desuden
var der V a n g emæn d , der passede Ledet til de forskellige
Vange, men disses Brugere lønnede vel som oftest Vange-
mændene.
') K. D. I 447. III 459— 60. IV 749.
2) K. D. III 370-71 .
3) Gik han den nærmeste Vej til nuværende Blegdamsfæled,
kom han til den ved de saakaldte Holger Danskes Briller, der
vistnok, hvis Navnet er saa gammelt, oprindelig er opnævnte
efter Holger Dønnike og intet har at gøre med hin store
Sagnhelt, der egenlig først er bleven folkelig i vore Dage.
19*