298 / 392
292
Forskellige Bestillingsmænd.
Til at have Tilsyn med de Vognmænd, Brolæggere,
Pligtsfolk og Daglønnere, der var i Byens Tjeneste, beskik
kedes omtrent 1624 en B r o f o g e d , ligesom en Formand
for Arbejdsfolk og Daglønnere.
1651 ansattes ved kgl. Befaling Oluf Stenvinkel som
S t a d s k o n d u k t ø r , der skulde afpæle Gaderne, saa de kunde
have deres Afløb, Hullerne deri fyldes og Højderne jævnes-;
han skulde give Agt paa, at ingen byggede ud paa Gaderne,
at Trapperne ikke gik for langt ud ; at Rør med Regnvand
ikke udmundede saa højt oppe, at Vandet kunde styrte ned
paa Folk, der færdedes paa Gaden. Hvis Brolægningen ikke
var i Orden, skulde han klage til Byfogden. Hans faste Løn
af Byen var 100 Rdl. aarlig foruden hvad Folk vilde give,
naar han efter sit Kaart anviste Folk de Byggepladser i
den ny By, som de havde Skøde paa; dog stod det Folk frit
for, om de vilde lade bygge ved ham eller andre Bygmestre.
S k a r n f o g d e r n e eller G a d e f o g d e r n e havde Tilsyn
med Gadernes Renlighed; naar man ventede Vognmændene,
der skulde føre Skarnet bort, gik de omkring i Gaderne og
forkyndte dette ved Raab, og hvis nogen ikke efterkom deres
Befaling om at feje Skarnet sammen og faa det paa Vog
nene, kom Dagen efter Skarnfogden og Brofogden med en af
Fogedsvendene og udpantede den skyldige. Det var sikkert
ogsaa dem, der hed K v a r t e rme s t r e , idet hver havde sit
Kvarter af Byen at have Tilsyn med.
En nyttig, men ringeagtet Stilling beklædte Na t ma n d e n ,
der ligesaa godt som Skarpretteren betitledes Mester, hvorfor
han ogsaa undertiden kaldtes Natmesteren; hans folkelige
Navn var dog Rakkeren. Hans Forretning bestod i at bort
skaffe Skarn, døde Hunde og Katte og andre mindre Dyr,
hvilket ansaas for uærlig Gærning, medens han fik særlig
Løn for de større Dyr. Hvor foragtet han var, ses af en
Forordning af 1647 om Gadernes Renlighed, hvor det hedder
om de Folk, som gentagne Gange udkastede Skarn ved
Stranden, paa Torvene, ved Volden eller paa andres Fortov,