294 / 392
288
Stadens Vagtmester.
i Klædeboderne, efter det var udringet paa Vagt“ . Kl. 4
om Morgenen synes der at være ringet af Y ag t1). Vagt
klokken havde i det hele Betydning for den borgerlige Ro,
saaledes var det paalagt Possementmagersvendene om Søn-
og Helligdage at være hjemme i Mesterens Hus før Vagt
klokken ringede2).
S t a d e n s V a g t me s t e r var den, der kommanderede og
ordnede Vagten, og om Natten gik han tilligemed en Stads-
tjener omkring med „Skarvagten", der beBtod af 11— 14
Personer, og patrouillerede i Gaderne; i Ildebrandstilfælde
skulde han have Tilsyn baade paa Volden, hos Portvægterne
og paa selve Brandstedet, om der skulde findes ildesindede
Personer3). Kongen havde særlig Interesse for Vagtmesterens
Embede, hvorfor vi fra 1634 finder en Befaling til Magi
straten om at „ afskaffe“ den daværende, eftersom „man i
mange Maader mærkede hans Uflittighed“ .
Det var Kon
gens Ønske, at han skulde have Magt til at tiltale de Folk
ved Retten, som sendte udygtige Folk paa Vagt. Den ny
Vagtmester Antoni Bødker klagede næste Aar over, at Jørgen
Timian og flere Borgere havde skældt paa hans Ære og
overfaldet ham, ligesom der paa Raadhuset engang havde
samlet sig en Del Borgere, der vilde have overfaldet ham,
hvis det ikke var blevet „afstyret“ , hvorfor Magistraten fik
Befaling om at dømme i denne Sag og give Erklæring til
Kancelliet om, hvorledes Sagen forholdt sig.
Magistraten afsatte imidlertid Antoni Bødker, inden den
havde afsagt Dom i hans Sag, og beskikkede en anden,
hvorover Kongen blev meget vred og gav Magistraten en
Advarsel4). Endnu i September forundrer Kongen sig over,
at Sagen mod Jørgen Timian ikke var paakendt, men den
endte med, at Antoni Bødker blev fængslet, ti 19. Dec. ud
stædtes kgl. Brev til Rentemestrene om at undersøge en
*) Rørdam A. Arrebo I 76—77. 2) K. D. III 122, 285. 3) K. D.
I 639—43. II 541. IV 769. 4) Se foran S. 126—27.