299 / 392
Forskellige Bestillingsmænd.
293
at de skulde agtes som dem, der faldt Natmanden i Be
stillingen og burde ej længer lides i Menigheden.
Det
samme skulde vederfares dem, der kastede eller lod kaste
Aadsler paa Gader eller i Haver, „efterdi sligt ved Rak
keren og hans Gesinde bør paa de Steder uden Byen ned
graves, som dertil bestemte er“ .
1624 hedder det om
samme Forseelser, at for den førstnævnte straffedes Folk 3.
Gang paa deres 40 Mk. og skulde ikke lides udi Byen hos ærlige
Folk. Natmanden bode altid fjernt fra andre Mennesker;
ligesom han før 1516 bode i den da øde Rosengaard om
trent ved Yognmagergade, havde han 1620 Bolig tæt udenfor
Vesterport; da her imidlertid snart efter blev stærkt be
bygget, er han flyttet derfra og 1661— 89 bode han i Nær
heden af den Ny Østerport, nu Rigensgade mellem Salvie-
gade og Krusemyntegade2).
S t r a n d f o g d e n eller H a v n e f o g d e n paahvilede der
Tilsyn med Havnen; han skulde saaledes passe paa, at ingen
kastede Urenlighed i Havnen, og opkrævede til Byens Bedste
en Afgift af Brænde af Vedskuderne, foruden hans mange
andre Forretninger8). Der var ogsaa ansat en Ha v n e
s k r i v e r , der førte Regnskab over Havnens Indtægt og Ud
gift og havde Bolig i den gamle Accisebod. Ve j e r , Ma a l e r
og V r a g e r oppebar derimod ikke Løn af Byen men af
Magistraten. Det er en Selvfølge, at der var mange andre
Bestillinger under Byen, saaledes en V a n d me s t e r eller
R e n d e m e s t e r og V a n d k i g g e r e ved Vandrenderne, en
T e g l g a a r d s s k r i v e r ved Teglgaarden, hvilke vel ikke alle
lønnedes umiddelbart af Byen men af Indtægterne ved de
Bestillinger, de forestod.
Det kan endnu nævnes, at der en Tid var en St ads-
m edi cu s , af hvilke Resen nævner først Doctor (Joakim) Scheel
*) K. D. II 757. III 281. a) Om Natmænd og de uærlige Pro
fessioner, hvortil Skorstensfejerne hørte, seF. Dyrlund: Tatere
og Natmandsfolk. 3) K. D. II 399, 446.