305 / 392
Borgervæbningen.
299
Under den svenske Krig 1644 udgav Magistraten en
Samling Bestemmelser1) om Borgervæbningens Vagt, „den
store Vagt“ , saaledes kaldet i Modsætning til „den lille
Vagt“ eller den sædvanlige Politivagt; disse Vedtægter blev
„ igen fornyde 1657. Af dem ses det, at Hærens Benævnelser
er trængte ind, der tales baade om Kaptejn og Korporaler.
Ethvert Korporalskab skulde nu møde ved Korporalens
Bolig og han skulde føre dem til den forordnede Samlings
plads, naar Trommen rørtes anden Gang. Kun de Borgere,
der var bortrejste, syge, skrøbelige, gamle eller havde andet
lovligt Forfald, turde udeblive og det kun naar de i Tide
havde tilkendegivet det for Kaptejnen, men i saa Fald skulde
de sende en anden i deres Sted, der om Vintren skulde
have 2 Mk., om Somren
l 1/^
Mk. for Nat og Dag, hvis det
var en der lod sig leje; det var imidlertid af Vigtighed, at
man sendte en Person, paa hvem man kunde stole, ti hvis
han forsaa sig, blev ikke alene han straffet, men ogsaa hans
„ Principal
Af det samlede Mandskab blev der nu udtaget Skild-
vagter, der stod omkring paa Volden og i Portene og som
blev afløste hver Time. Det var disse strengt forbudt at
samtale med nogen og der var Livsstraf forbunden med at
afskyde sin Musket om Natten uden Aarsag.
Hvis nogen
vilde stjæle sig over Volden eller i Mørke komme ham for
nær, skulde han først 3 Gange raabe: Wer da og kalde paa
Korporalen og da først give Ild. Det øvrige Mandskab af
Korporalskabet, der opholdt sig i Vagthuse eller Corps de
Garder, skulde da ile til med ladte Geværer og brændende
Lunte, fra de andre Vagthuse skulde man hurtig skaffe
sig Underretning om, hvad der var paa Færde, og først
komme til Hjælp med den halve Rode, samt ufortøvet give
Officererne paa Hovedvagten tilkende, hvad Skudet betydede.
Der har saaledes været en Hovedvagt, hvor Officererne op-
') K, D. V 264—71.