Previous Page  307 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 307 / 392 Next Page
Page Background

Borgernes Deltagelse i offentlige Anliggender.

301

paalagt at møde1). Saaledes som Sagen fremtræder i de

bevarede Dokumenter, ses det imidlertid, at Fuldmagter til

at handle paa Stadens Vegne ikke er udstædte af hele

Menigheden, men af udvalgte Borgere. Førend Reforma­

tionen hedder det om saadanne Fuldmagter, at de er givne

af et vist Tal, (30, 32 eller et andet Tal) af de mest agtede

Borgere med menige Almues og Indbyggeres Fuldbyrd og

Samtykke2) , og det er ikke klart, om saadanne Folk forud

er tilsagte eller om de paa Mødet er udvalgte af For­

samlingen. Da Magistraten 1525 fik Fuldmagt til at købe

Serridslev Mark, var det de 28 Oldermænd og Stolsbrødre

for Lavene, der udstædte Brevet, efterat de havde været

forsamlede paa Raadhuset med flere af deres Medborgere3).

Da Byen 1542 skulde sende 2 Mænd til Ringsted forat

vælge Prins Fredrik til sin Faders Efterfølger, blev Fuld­

magten, foruden af Magistraten og Byfogden, udstædt af

Rodemestrenes 2 Oldermænd og 12 Lavsoldermænd4). Til

Prins Kristians Valg 1584 udstædtes Fuldmagten af 4 Raad­

mænd, Byfogden, de 2 Kæmnere, 16 Borgere, Oldermanden

for Rodemestrene og 13 Lavsoldermænd5). 1584 var Væ­

verne , Snedkerne og Bødkerne repræsenterede, medens de

ikke var dette 1542, og Oldermændene for Vandtsniderne og

Kræmmerne nævnes ikke, derimod er de 16 Borgere, der

nævnes foran Lavene, Byens store Handlende, der nu ikke

nøjedes med at eende deres Oldermænd og følgelig al­

deles beherskede Valget; Borgeraristokratiet har faaet Over­

magten over Haandværkerne.

Ved Tronfølger valget 1608

mødte et lignende Tal Mænd som 1584, men da 1648

Fredrik III blev valgt og hyldet6), udstædtes Fuldmagten af

3 Raadmænd, Byfogden, de 2 Kæmnere og 23 Borgere, af

’) Om Forholdet i Helsingør og Randers, se Jakobsen i Hist.

Tidskr. V 112 flg. Det er dog tydeligt, at Kjøbenhavns

kommunale Forfatning var ikke lidet forskellig fra Helsingørs.

2) Se Kjøhenhavn i Middelaldren S. 82. 3) K. D. I 357. 4) K.

D. I 401. s) K. D. I 546. 6) K. D. I 663; 666—67.