307 / 392
Borgernes Deltagelse i offentlige Anliggender.
301
paalagt at møde1). Saaledes som Sagen fremtræder i de
bevarede Dokumenter, ses det imidlertid, at Fuldmagter til
at handle paa Stadens Vegne ikke er udstædte af hele
Menigheden, men af udvalgte Borgere. Førend Reforma
tionen hedder det om saadanne Fuldmagter, at de er givne
af et vist Tal, (30, 32 eller et andet Tal) af de mest agtede
Borgere med menige Almues og Indbyggeres Fuldbyrd og
Samtykke2) , og det er ikke klart, om saadanne Folk forud
er tilsagte eller om de paa Mødet er udvalgte af For
samlingen. Da Magistraten 1525 fik Fuldmagt til at købe
Serridslev Mark, var det de 28 Oldermænd og Stolsbrødre
for Lavene, der udstædte Brevet, efterat de havde været
forsamlede paa Raadhuset med flere af deres Medborgere3).
Da Byen 1542 skulde sende 2 Mænd til Ringsted forat
vælge Prins Fredrik til sin Faders Efterfølger, blev Fuld
magten, foruden af Magistraten og Byfogden, udstædt af
Rodemestrenes 2 Oldermænd og 12 Lavsoldermænd4). Til
Prins Kristians Valg 1584 udstædtes Fuldmagten af 4 Raad
mænd, Byfogden, de 2 Kæmnere, 16 Borgere, Oldermanden
for Rodemestrene og 13 Lavsoldermænd5). 1584 var Væ
verne , Snedkerne og Bødkerne repræsenterede, medens de
ikke var dette 1542, og Oldermændene for Vandtsniderne og
Kræmmerne nævnes ikke, derimod er de 16 Borgere, der
nævnes foran Lavene, Byens store Handlende, der nu ikke
nøjedes med at eende deres Oldermænd og følgelig al
deles beherskede Valget; Borgeraristokratiet har faaet Over
magten over Haandværkerne.
Ved Tronfølger valget 1608
mødte et lignende Tal Mænd som 1584, men da 1648
Fredrik III blev valgt og hyldet6), udstædtes Fuldmagten af
3 Raadmænd, Byfogden, de 2 Kæmnere og 23 Borgere, af
’) Om Forholdet i Helsingør og Randers, se Jakobsen i Hist.
Tidskr. V 112 flg. Det er dog tydeligt, at Kjøbenhavns
kommunale Forfatning var ikke lidet forskellig fra Helsingørs.
2) Se Kjøhenhavn i Middelaldren S. 82. 3) K. D. I 357. 4) K.
D. I 401. s) K. D. I 546. 6) K. D. I 663; 666—67.