306 / 392
300
Borgernes Deltagelse i offentlige Anliggender.
holdt sig, medens hver Rode af Mandskabet havde sin Corps
de Garde omkring paa Volden. Paa Volden gik jevnlig
Runder omkring, og naar den kom til en Corps de Garde,
der hver ogsaa havde sin Skildvagt, kom hele Mandskabet
ud i det fulde Gevær og med brændende Lunter, og Runden
maatte sige Løsenet til Korporalen, der ikke maatte aaben-
bare Ordet for andre end Kongen, Prinsen, Rigens Hovmester
eller en af Borgmestrene, hvilke alle agtedes for Hoved
runde. Paa Vagten var forbudt al overflødig Drik og Fyl-
deri, Dobbel, Spil, Sværgen og Banden, ej heller maatte
nogen lade hente til sig 01, Vin eller Brændevin, men hvad
man behøvede af Mad, 01, Ildebrændsel og Lys, skulde
man forsyne sig med, førend det blev mørkt og Vagten var
sat. Drukkenskab straffedes strengt, en Borger fængsledes i
Corps de Garden, en lejet Person (Hyrling) i Raadstue-
kældren, indtil der blev holdt Krigsret. Det var forbundet
med Dødsstraf at bruge Vaaben mod hinanden paa Vagt,
og forat forebygge ulykkelige Hændelser var det forbudt at
affyre sin Bøsse efter Vagten paa Volden, foran Raadhuset,
paa Gaden eller i sit Hus, men det maatte kun ske imod
et Maal, der var opstillet paa Volden. Vagten i Portene
skulde nøje give Agt paa fremmede og ubekendte Folk,
maatte ikke tage noget af hvad der fandtes paa de Vogne,
der kørte igennem, ej heller overfalde nogen uforskyldt
med Hug, Slag eller ubeskedne Ord, dog maatte det staa
enhver frit for godvillig at give Vagten et Stykke Brænde.
Foruden Varetagelsen af Byens Forsvar ogBevogtning, paa
hvilede der Borgerne en flittig D e l t a g e l s e i de o f f e n t l i g e
F o r s a m l i n g e r , idet de nemlig baade skulde møde paa By
tinget og paa Raadhuset, paa det sidste Sted dog næppe
uden særlig Tilsigelse. Manglen paa Tingbøger og Raadstue-
protokoller gør det imidlertid umuligt at sige, hvor stor
Deltagelsen var i det offentlige Liv, det var dog næppe
uden naar der holdtes Bursprog, at det var enhver Borger