304 / 392
298
Borgervæbningen.
Af en Yedtægt fra 1610x) ses det, at alle de Borgere,
der skulde deltage i Væbningen, var fordelte i Roder, hver
pa-a 10 Mand, af hvilke en var deres Formand eller Rode
mester (Rotmester). Naar der skulde mønstres, rørtes Trom
men i alle Gaderne og da skulde enhver af de menige, der
kaldtes Rotgeseller, gøre sig „paa det bedste og sirligste“
færdig, saa han bevæbnet kunde være foran sin Rodemesters
Dør, inden Trommen gik anden Gang, og naar den rørtes
tredje Gang, gik hver Rode til Fændrikkens Bolig med de
Vaaben og Værger, som enhver var taxeret for. Udenfor
Fændrikkens Dør opstilledes nu hele den Styrke, der hørte
under hans Kommando, og man marsjerede derpaa i Geled
(,,Led“ ) udaf Byen eller hvor man ellers skulde hen, og
efter endt Exercits marsjerede atter hele Skaren ind i Byen,
hvor Høvedsmanden (,,Hopmanden“ ) derpaa aftakkede den,
hvorefter Fændrikken først blev fulgt hjem og derpaa hver
Rodemester af sit Mandskab. Det var strengt forbudt Mu-
sketerere og Hageskytter at skyde uden Tilladelse, ligesom
ingen paa Marsjen maatte træde ud af Geleddet, langt
mindre begive sig til Driks paa Gader eller i Huse, „paa
det ingen Ulejlighed deraf skal foraarsages, men hver at
holde sig ædruelig og skikkelig og være Hopmanden og
„Befelhebberne“ udi alle billige Maader hørig og lydig“ . For
Overtrædelser betaltes Bøder, der deltes i 3 Dele, den ene
til Kongen og Byen, den anden til Hopmanden og Fæn
drikkerne og Befelhebberne, den' tredje til alle Rodemestrene.
Fra en nær paafølgende Tid haves en Fortegnelse over
alle Befalingsmænd2), hvoraf ses, at der var en ,,Hopmand“
Peder Andersen med hans Løjtnant Mathias Klavsen, af
hvem Væbningen, der bestod af 4 Faner, kommanderedes.
Ved hver Fane var der en Fændrik, en Fører og 4 Under-
befalingsmænd, men det er ikke optegnet, hvor stort Mand
skabet var.
') K. D. I 582—83. 2) K. D. I 590— 91.