312 / 392
306
Kæmneren.
Mandtal, ligesom om, hvor mange Stykker Kvæg hver holdt
paa Byens Fang.
Foruden den visse Indtægt skulde i Regnskabet indføres
den uvisse, nemlig Græspenge for Ileste og Hopper paa
Marken, Afgift af Byens Fold og af den nys begyndte Tørve-
grøft, Gæsteskud af Fremmede, Indtægt af arvingløst og for
brudt Gods, af Rømningsgods, Byens halve Del af Sjette
Penge af Gods, der førtes ud af Riget, af Pakker, Kister og
Kramgods, Penge, der udrededes for at købe sig fri for
Kæmnerens og for Rodemesterens Bestilling, for Vandrender,
der blev indlagte i Gaardene, Sagefald og forskellige andre
Indtægter, ligesom der skulde indføres, hvad Kæmneren og
Havnens Forstandere laante af hinanden.
Som Udgift skulde opføres Byskatten og Afgiften af
Serridslev Mark, ialt 113 I)lr., Byens daglige Tjeneres Løn,
Jordskyld af andres Jorder, som Byen havde i Brug, Renten
af 700 Dir. for den Ejendom i Kattesund, som Byen købte
af Vor Frue Skole til Bolig for Byens Tjenere, der havde
mistet Boligerne i Raadhusgaarden, da denne blev udlagt til
Nytorv; anden Gæld; Forbedring paa Træbroer, Stenbroer
og Veje uden for Portene og for Byens Bygning (Be
fæstning).
For alle Udgifter skulde Kæmneren tage Kvittering og
beregne alt efter den trykte Myntordning med 80 Sk. eller
4 danske Mark til en Daler. Da han skulde staa i Forskud
for forskellige Udgifter, maatte han, „efterdi Kæmneriet er
Borgerskabet som en Besværing i deres Hus og Næring til
Forsømmelse, hver udi 2 Aar paalagt“ , og Kæmneren ikke
altid fik sit Tilgodehavende til S. Valborg Dag og ofte
aldeles mistede dette eller fik det sent, have Udsættelse
til Mikkelsdag med at klarere Regnskaberne.
Vagt
skriveren skulde „vare“ Regnskabet paa Byens Vegne,
ligesom Kæmneren fremdeles maatte holde en Karl. Med
Hensyn til Ejerskifte af Ejendomme udenfor Portene skulde
han give god Agt paa, at saadant blev optegnet bag i hvei’t