317 / 392
Rodemestrene.
311
Haandværksmænd købte sig fri for denne Bestilling, der var
en af dem, der gik paa Omgang og som ingen kunde vægre
sig ved at overtage. Disse Misbrug afskaffede Magistraten
3. Nov. 1606 og gav en Vedtægt for de 16 Rodemestre af
følgende Indhold: Det havde fra gammel Tid været Skik,
at hver Rodemester skulde tjene i 2 Aar, hvilket ogsaa skulde
vedvare, men da det undertiden paa Grund af Dødsfald
kunde ske, at der næsten paa én Tid blev antaget 2 i et
Rodemaal, der altsaa kun vidste ringe Besked, skulde her
efter en ny tilskikkes, naar en havde været Rodemester i
1 Aar, forat den yngre i det første Aar kunde lære af den
ældre. Magistraten tilskikkede dem en Oldermand, der kunde
tilsige dem til Møde paa Kongens og Byens Vegne; han
maatte ogsaa have sig en Stolsbroder til Iljælp. Ingen ny
Rodemester skulde herefter sværge Oldermanden eller de
andre Rodemestre nogen Ed, men naar han havde faaet
Magistratens Udnævnelse („Seddel"), skulde han gaa til
Oldermanden og give ham „Haandfæstning“ at være ham
lydig og følgagtig efter den Ed, han havde gjort Magistraten.
Naar han lagde 3 Dir. i Lavets Bøsse og gav en Dir. til
Oldermanden, til Skriveren og de Fattiges Bøsse, skulde han
aldeles ikke yderligere besværes med Lavsindgang, Drik,
Skænk, Penge eller Penges Værd, ej heller skulde der for
hans Skyld gøres nogen Forsamling „enten Gækkeløb med
Bjeldekanden langs Gaden eller i saa Maade£\ Den sidst
indtagne skulde tilsige til Samling, naar Oldermanden
paabød.
De Pligter, der ifølge nævnte Instrux paahvilede Rode
mestrene, var følgende:
De skulde have den almægtigste Gud for Øjne, udrette
deres Bestilling med Flid og Troskab, afvende hvad der
var skadeligt og befordre Kongens, Byens og Menighedens
Gavn og Bedste, ikke forskaane nogen for lovligt Paalæg for
Gunst, Gave, Vild (Partiskhed) og Venskab, ej heller af Had
og Avind ulovlig beskatte nogen.