322 / 392
316
Vor Frue Latinskole.
har vi ingen Efterretning om nogen anden saa tidlig — blev
den ogsaa opfattet som vedkommende hele Kommunen, et
Forhold, der ikke fandt Sted ved Landets andre store Latin-
skoler, der havde bevaret deres gamle Indtægter og ellers
var Kommunerne aldeles uvedkommende som gejstlige Stif
telser. I Aaret 1548 holdtes et Møde i Borgmester Peder
Jensens Stue, hvor det blev vedtaget af Kirkeværgerne ved
de 3 Sognekirker med Hensyn til Skolen og den Gaard eller
de Huse, hvor Skolemesteren og Hørerne bode, at alle
Kirkerne skulde hjælpe til deres Bygning og Vedligeholdelse,
Vor Frue Kirke med 41, Helligaands Kirke med 35 og St.
Nikolaj Kirke med 24 p. C. Dette Forhold vedblev, uagtet
Helligaands Kirkeværger allerede 1569 mente, at deres Kirke
var sat for højt, da S. Nikolaj Kirke var rigere paa Ind
komst, indtil 1665, da Forholdet blev omvendt, idet der
blev paalagt Helligaands Kirke 24 og S. Nikolaj Kirke 35
p. C .; 1723 blev der atter gjort Forandring heri, saaledes
at Vor Frue Kirke fik 33, S. Nikolaj 27, Helligaands 20 og
Trinitatis Kirke 20 p. C .*).
I ovennævnte Forhold deltog Kirkerne i Opførelsen af
en ny Skole 1599, men Udgifterne oversteg deres Evne, hvor
for flere Adelsmænd og forskellige andre gav et stort Tilskud
paa 2800 Rdl. Denne Bygning opførtes lidt østligere end
den gamle, nemlig op til Kirkegaardens Rist imod Skinder
gade, altsaa den østlige Del af den nuværende Soldins Stif
telse, paa samme Sted, hvor den skotske Postej bager bode,
ved hvis Hus det store Opløb mellem Skotter og Tyskere
begyndte 15192). Det var sikkert dette Stenhus paa Kirke
gaarden, der omtrent 1550 var blevet frataget Steffen Bager
og lagt til Skolen3), hvis Plads dog snart igen blev for lille;
ti 1589 var første Klasse og de 2 Forberedelsesklasser paa
Loftet. Til denne ny Bygning gav Kongen ogsaa 13 Boder
*) Se nævnte Skrift af Hersleb.
2)
Anden Del, S. 64. Resens
Haandskrift. 3) Rørdam, II, 700.