324 / 392
318
Vor Frue Latinskole.
nogle Borgmestre og Raadmænd aarlig at visitere Skolen,
idet de havde flittigt Tilsyn med, at Skolebørnene øvedes og
forfremmedes i boglige Kunster og at der holdtes Hørere
(Lokater), der var duelige og vinskibelige og flittig vilde og
kunde undervise Skolebørnene. Yed den Tid begyndte Ind
tægterne at tiltage, idet Skolens Lærere, ifølge kgl. Befaling
af 8. Nov. 1554, blev delagtige i Indkomsterne af det ind
dragne Vikai’iegods *). Desuden tilfaldt der Skolen fra Tid
til anden L e g a t e r . Den første, der gav noget, var vistnok
Raadmand A l b e r t K r i s t e n s e n 2), og 1570 stiftede Søhelten
P e d e r Sk r am et Legat paa 12 Daler aarlig, der af Sogne
præsterne til Vor Frue og Helligaands Kirker skulde an
vendes til at købe Sko og Hoser for, hvilke de saa skulde
uddele iblandt „de fattige hjælpeløse Peblinger, de som ingen
anden Hjælp har, anden end som de af Armod nødes til at
gaa om Byen efter deres Føde“ 3). Peder Skram havde en
stor Gaard i København, der i Gavebrevet siges at ligge i
Læderstræde tværs overfor Kompagniet, men som ogsaa gik
ud mod Stranden; af den sydlige Halvdel af Gaarden skulde
ovennævnte aarlige Afgift tages i Leje. Peder Skrams Ar
vinger opfyldte ikke hans Bestemmelse og solgte Gaarden
1608 til Morten Bornholm, der 1615 tilkendtes til at udrede
Afgiften og betale Restancerne. Det ses andensteds, at P.
Skrams Gaard laa vesten for Marcus Hesses Gaard4), der gik
ud til Snaregade, men den er ikke den samme som den
Markvard Rønnov ejede i tidligere Tid, nemlig Snaregade
Nr. 1 2 5), ti denne tilhørte 1584 Jørgen Urne6). Rigshov
mester P e d e r Ox e stiftede 1574 et Legat paa 1000 Dir.,
for hvis Renter der hvert Aars Mortensdag skulde uddeles
Sko og Klæder til fattige Peblinge, og nogle Aar efter gav
hans Søster Fru I n g e r Ox e 400 Daler i samme Øjemed,
hvilket Exempel fulgtes af flere baade adelige og borgerlige.
!) Se foran S. 24. 2) Se foran S. 228—29. 3) Gavebrevet er trykt i
Rørdams Mon. II, 90—92. 4) K. D. I, 515. 5) Kbh. i Middel
alderen, S. 210. 6) K. D. I, 545.