330 / 392
324
Skrive- og Regneskolen.
Jensen i Nyborg sendte 1645 sin 16aarige Søn til Kjøben
havns Latinskole og optegner selv herom, at han „gik der
udi Skolen og ikke maatte komme hjem, førend Anno 1650,
der han da, Gud være Lov, er bleven Student" x). —
I
Kristian III’s Kirkeordinans 1539 hedder det: „Udi
hver Købstad skal være aleneste én Skole og alle hine andre
Pugeskoler, som her og der holdes, skulle aflægges, saa skal
hun deles i flere adskillige Lektier, at der kan gøres Skelned
(Skilsmisse) paa Børnene, ikke skal der heller andet læres i
dem end Latin, fordi Latinskoler fordærves gærne af de
danske og tydske Skoler
Det forudsættes altsaa herved, at der tidligere har været
andre Skoler i Købstæderne end de latinske, og man skulde
synes, at her var et udtrykkeligt Forbud mod Oprettelse af
andre Skoler end de lærde. Dette er dog ikke Tilfældet,
Forbudet gælder alene private Skoler, ti lidt nedenfor i
Ordinansen hedder det: „Skriverskoler, som man dem holder
for Drenge og Piger og andre de, der ikke duer til at lære
Latin, maa Øvrigheden forsørge, dog skulle Forstanderne til
samme Skoler se til mere, at sand Gudfrygtighed maa
samme Børn saa efter Haanden indgydes og indgrundes af
Børnelærdommen “ .
Det blev altsaa Øvrighedens Opgave at oprette Skoler
for Børn, der alene skulde undervise i de simplere Elementær-
kundskaber, de saakaldte S k r i v e - o g R e g n e s k o l e r , og
der er ingen Tvivl om, at en saadan Skole snart er bleven oprettet
i Kjøbenhavn, om det end først er en Snes Aar efter, vi
finder den nævnt.
1560 udkom nemlig „en ny konstig
Regnebog" forfattet af A n d e r s O l s e n , „som holder Regne-
og Skriveskole udi Kjøbenhavn". Det et vist ikke meget
oftere, den findes nævnt, og de mere formuende Købmænd
sendte deres Børn til Tydskland eller til mere navnkundige
Skoler. Henimod Aarhundredets Ende var der i Ribe en
*) Pers. Tidskr. I 89.