329 / 392
Yor Frue Latinskole.
323
førend dette Aar fik Børnene vistnok intet, saasom det var
paa Grund af det Tab, Skolemesteren led ved Fordelingen,
at der bevilgedes bam 1581 Kongetienden af Fanefjord
paa Møn.
Yed Mortensdagstid og Jul gik Disciplene omkring og
sang for Folks Døre. Dette var ikke en uordnet Skare
Drenge, der gik og gjorde Spektakler, men Rektoren delte
dem i Afdelinger, hver med en „Præses", der skulde lede
Sangen og modtage de indkommende Gaver, og med en
„Collector“ eller „Judas“ , der skulde gemme Pengene. Lige
ledes var der et Par Notarer, der skulde optegne, hvor
meget der kom ind og hvem der opførte sig usømmelig.
Det var befalet dem at staa stille i Rækkerne og taalmodig
vente paa Gaverne, og de maatte ikke tale andet end Latin,
hverken i Byen eller naar de kom hen paa Slottets Bro,
hvor der synes at være skænket dem Almisse fra Slottet.
Det var sikkert ogsaa kun latinske Sange, de sang, ti det
var kun ved deres Kendskab til de døde Sprog , at de be
varede deres Overvægt fremfor andre Børn, og ved deres
halv gejstlige Dragt og den Mulighed, at de kunde komme
til i Fremtiden at beklæde gejstlige Embeder, at Samtiden
fandt, at det var en Gud velbehagelig Gerning at hjælpe
saadanne fremfor andre Fattige. To Gange om Dagen maatte
Disciplene møde til Korsang i Vor Frue Kirke, dog ikke
alle paa en Gang, men kun 2 Klasser ad Gangen.
1
Medens saaledes Undervisningen ofte blev afbrudt, saa
gaves der paa den anden Side ingen Fe r i e r . I et Brev fra
Biskop Hans Mikkelsen i Odense til Kansler Kristian Friis
andrager Biskoppen, „at Skolerne ikke skulle opgives i
Hundedagene, efterdi det er aldeles ufornødent og Disciplene
saa vel som deres Forældre have af saadan Hjemlov stor
Skade“ . 15. Feb. 1621 udkom dernæst en kgl. Forordning,
hvorved Sommerferien blev forbudt, „efterdi saadant fast
forhindrer Ungdommens Studering" *). Borgmester Lambert
Kirkehist. Sml. 3 R. II 706, 737.
21*