Previous Page  326 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 326 / 392 Next Page
Page Background

320

Yor Frue Latinskole.

kunde anskaffe 16 Kapper til de 2 øverste Klasser og Duxen

i fjerde.

Nu fattes Regnskaberne indtil 1647, i livilket Aar 304

fik Klæder, 1648 var der 309, 1650: 355, 1653: 255, 1654:

120, 1655: 168, 1656: 181.

I de højere Klasser lavedes

Klædningerne af Klæde, i de nederste af Vadmel. Donatlejsen

hed da Sinke og Abclejsen nederste eller liden Siukelejse.

Vi ser heraf det store Tal paa Disciple, ti alle var

følgelig ikke fattige, saa man nok kan lægge et ikke lidet

Tal til det nævnte. A f Bestemmelserne fra 1577 om Lig-

begængelser ses, at en Lejse regnedes for 40 Peblinge, saa

man paa den Tid kunde regne Tallet til over 300. Peder

Palladius siger en 40 Aar tidligere:

„Der er halvtredje

hundrede dejlige Peblinge paa denne Dag, ogsaa Bønderbørn,

udi Kjøbenhavns Skole; deres Forældre hjælpe mindst til deres

Føde, de faa den alligevel, Gud være Lov, Gud forser dem

vel, de hellige Engle ere hos dem, gode gudfrygtige Borgere

forse dem med Hus og Almisse, saa dem skader dog intet. “

Det er interessant at se, hvorledes den lærde Skole i Medfør

af Kirkeordinansen 1537 har været nødsaget til at begynde med

den første Elementærundervisning, der ellers kun meddeltes i

den fornemme Skrive- og Regneskole, der vist ikke var for den

fattiges Børn. Der var ogsaa et stort Tal i de mindste Klasser,

saaledes var der alene af fattige 1647: 133 i begge Sinke­

lektier, næste Aar endog 140. Til dem sendte saaledes den

mindre velstaaende Borger sine Børn, naar han da satte Pris

paa Lærdom, og havde derved foruden den fri Undervisning

den Fordel, at Børnene baade fik Klæder og tildels fri Kost,

ti Peblingernes Tiggeri var det eneste lovlige. Det hedder

saaledes i en Forordning af 1587, at det ikke skulde være

forment fattige Folks Børn, som gik til Skole, at bede deres

Brød for Godtfolks Døre, som det havde været sædvanligt

hidtil, ligesom at søge Hjælp hos fremmede Folk i deres

Herberger. Dog maatte saadanne Degne eller Peblinge ikke

løbe efter fremmede vejfarende Folk paa Gaderne eller uden