321 / 392
Vor Frue Latinskole.
315
Ligesom Kæmnerne kunde Rodemestrene købe sig fri
for Bestillingen, men det hedder herom 1 5 8 0 , „at der er
ingen Pendinge i saa Maade annammet udi nogle Aar, siden
den Ordning er gjort, at ingen skulde være længer Rode
mester end 1 Aar“ . 1581 blev det dog, som nævnt, bestemt,
at man skulde være det i 2 Aar.
IX, Skoler,
Som Arv fra den katholske Tid havde Staden V o r F r u e
L a t i n s k o l e , men de Midler, hvorved den var bleven under
holdt, gik tabt i Omvæltningens Tid, idet den hidtil havde
staaet under Domkapitlets Bestyrelse.
Yed Universitets-
fundatsen 1539 bestemtes det, at Rektoren eller „Skole-
mesteren“ tillige skulde være Lektor ved Universitetet i
Musik, og han er formodenlig ogsaa straks efter Reforma
tionen tilligemed en Hører bleven beskikket til at lede Kor
sangen i Yor Frue Kirke, ligesom 2 Hørere forestod Degne
tjenesten ved Stadens 2 andre Sognekirker; et Par andre
Hørere og nogle af de ældste Disciple var Løbedegne ved de
nærmeste Landsbykirker. Herved og ved Indtægterne for
Ligbegængelser var der tarvelig sørget for Skolens Underhold.
Det er optegnet, at Skolen blev opbygget 1545, men
derom findes ingen nærmere Underretning, saa dette betvivles
af Skolens nyeste Historieskriver2).
Da Børneskolen, den
almindelige eller den partikulære Skole, som den kaldtes, var
af stor Betydning som Stadens eneste Skole — i alle Fald
’) K.
D.I
397. 2)
I
Dr. H. Rørdams Universitetshistorie 1536— 1621,
I—III,
behandles udførligt Skolens Historie, hvoraf ovenstaaende
i flere Punkter er et Uddrag. Om Skolens Fundationer og
Legater findes et lidet paaagtet Skrift i Folio af Borgmester
H. C. Hersleb 1775. Resens Haandskrift, Yor Frue Skole, i
Raadstuearkivet, er ogsaa en vigtig Kilde, tilligemed de samme
steds bevarede Regnskaber.