Previous Page  318 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 318 / 392 Next Page
Page Background

312

Rodemestrene.

I hvert Rodemaal skulde de flittig agte paa Borger­

skabets og Menigmands Vilkaar og Lejlighed og ved fore­

faldende Anledning sandfærdig give Magistraten Oplysning

herom. De skulde have Opsyn med, hvor Fremmede og

Udlændinge husedes og hæledes, og optegne dem, der husede

„Huddestudo, Løsgængere og Selvfødinger“ , „fordi det er

skadeligt og fordærveligt Gesinde, hvilke imod kgl. Maje­

stæts Mandat ikke bør at lides“ . Ved Mikkelsdagstider, naar

Rodemestrene gik om i Kvartererne, og paa andre Tider

skulde der flittig ransages efter saadanne Folks Lejlighed.

Ved Mandtallene skulde opgives enhvers Haandværk, Idræt

og Bolig, fordi der fandtes mange, der ikke skattede 4 Sk.

og alligevel havde den største Frihed med Høkeri, Køb og

Forprang. Med Indkvartering af Kongens Folk skulde de

forholde sig oprigtig og ikke skjule for hverandre, hvor

mange hver havde i sit Rodemaal. Den aarlige Skat skulde

de inddrive og indbetale til Kæmneren, ligesom de med

Billighed skulde fordele Byens Arbejde til Borgerne. Opkom

Ildebrand, skulde hver møde med 2 Læderspande, der tilhørte

hvert Rodemaal, der ogsaa havde sine Fyrstiger og sine

Hager med Byens Mærke paa, hvilke Tømmermænd, Vogn-

mænd og Dragere skulde være pligtige at føre til Stedet,

hvor der var Ildsvaade; Redskabernes Vedligeholdelse paa­

hvilede Kæmneren. Hver Mikkelsdag, naar Mandtallet var

skrevet, og hver Paaske, naar Folk var flyttede, skulde de

gøre Fortegnelse over ulovlige Ildsteder og paaminde Borger­

skabet om at holde deres Brønde vedlige, ved Sommertide

skulde de tilholde alle dem, der havde Brønde i deres

Gaarde, at tilkendegive dette paa Porte og Døre, og de,

som ikke havde Brønde, skulde sætte Vand i Tønder udenfor

Dørene, som det fra gammel Tid havde været sædvanligt.

Ved Ildebrand om Natten skulde de tilsige dem, der bode i

Hjørnehuse, at hænge Løgter over Gaderne med tændte Lys

i, at Folk, som vankede frem og tilbage, kunde kendes, paa

hvilken Tid Vagtmesteren efter sin Instrux ogsaa skulde