319 / 392
Rodemestrene.
313
have Tilsyn paa Volden og hos Portvægterne, saavelsom ved
Ilden; det hændtes nemlig ved saadanne Lejligheder, at der
forsamledes „allehaande gemen Folk og løs Selskab, som
mere er geneget at gøre Skade og forkomme bedrøvede
Folks Gods end at redde og Ildfare at afstille, udi hvilke
Tider man og maa befrygte for Forræderi og anden Ulej-
lighed“ .
Naar Rodemestrene syntes at „ske forkort" af
Oldermanden, skulde de henvende sig til den Borgmester,
som befalede deres Rodemaal*). Byens „hemmelige Ærender “
var det dem strengelig forbudt at aabenbare for nogen2).
16.
Jan. 1632 fik Rodemestrene en rigtig Lavsskraa om
deres indbyrdes Forhold3). Efter almindelige Bestemmelser
om Stævner og forskellige Ting, der stemmer overens med
Haandværkernes Lavsskraaer, hedder det, at de 2 Gange om
Aaret ved Mortensdags T i d , naar Skatten var indkrævet og
leveret Kæmneren, og ved S. Valborg Dag, naar Folk var
flyttede, maatte de efter andre ærlige Samfunds Sædvane
holde Adelstævne i det Hus, der laa dem belejligst, og da
„udi fastende Sammenkommelse“ (inden man havde nydt
noget) oplæse denne Ordning, dernæst forhandle det forløbne
halve Aars uafklarede Handel og Urigtighed imellem dem
indbyrdes og først da holde sig lystige med de Penge, der
var indkomne som Bøder; dog maatte de ingen anden Drik
bruge end 01, som de førend Gildet skulde lade indlægge,
saa at de aldeles intet skulde lade hente udenfor Huset i
Kander „ved Gadeløb“ . Den, der spildte mere 01 end det,
der kunde dækkes med en Haand, skulde bøde 4 Sk., men
gjorde han det modvillig, 1 Daler. Ellers maatte der intet
drikkes ved andre Sammenkomster, og hvis Oldermanden
eller nogen af Rodemestrene fandtes saa dristig, at han lod
hente 01 eller anden Drik til Oldermandens Hus, skulde han
1) Man maa heraf slutte, atf hver Borgmester i visse Tilfælde
havde særligt Tilsyn med sin Del af Staden. 2) K. D. II
536— 41. 3) K. D. III 104—08.