314 / 392
308
Kæmneren.
regning for hvad de havde oppebaaret; hvis da nogen re
sterede af de Folk, der ikke hørte under Borgmestre og Raad,
skulde Kæmnerne give Rigens Hovmester det tilkende, at
denne kunde befale Byfogden at inddrive Pengene i Kongens
Navn. Ogsaa med Hensyn til overordenlige Skatter skulde
de paaminde Rodemestrene at indkræve disse og indbetale
Pengene efterhaanden paa Raadhuset til 2 dertil beskikkede
Borgere, der igen leverede dem til Kæmnerne. De skulde
tage Vare paa Avlsgaarden og sørge for, at der og hos Bor
gerne var det lovbefalede Staldrum. Det paahvilede dem og
Byfogden at have Tilsyn med Gadernes Brolægning, men da
hver havde sin Bestilling at passe, de ej heller kunde have
Kendskab til alle Gader fra den ene Ende af Byen tjl den
anden, „det og er daglig for Øjnene at se, hvad Skade det
har gjort udi Kjøbenhavn, nogle uagtsomme og vanvittige
Brolæggere dermed at lade raade og paa egen Haand fort-
fare uden et Hoved, som dem først, hvad de gøre skulde,
afpasser og forevise^ og at Stenene ret paa sine Kanter
bliver lagt udi ren tør Sand og vel støtter og ikke udi
anden Jord og Skarn, hvad først forekommer, og derfor
næsten hvert andet Aar igen maa opbrydes og omlægges,
Byens Indbyggere til stor unødig Tynge og Besværing, saa-
velsom mange Huse og Gaarde slet til Ruin imod Privi-
legierne“ , skulde man se at opdrive en Person, der altid
kunde lade sig finde hos Brolæggerne og en Gang eller
oftere hver Uge gaa igennem alle Gader og Stræder og med
24 Timers Varsel advare Beboerne om at have Sand i For-
raad, medens han selv skulde forordne Brolæggere. Hvis
samme Mand tillige kunde have Tilsyn med Voldene, vilde
det være en stor Fordel, om Brøst derpaa straks kunde ud-
bedres. Kæmneren skulde have i god Agt, at ingen Geder,
Faar eller Kvæg kom paa Volden; det var Vagten paa
denne og i Portene befalet at paase, at sligt ikke skede,
under dens Løns eller Stillings Fortabelse. Kæmneren skulde
ogsaa forsyne Vagten i Portene med Krudt og Bly til at