313 / 392
Kæmneren.
307
Regnskab, ligesom om forfaldne Huse og øde Jorder, om
Bagere og Bryggere, Brolægningen af Gader og Stræder efter
kgl. Forordninger1).
24. Juli 1643 fik Kæmneren en ny Instrux. Det hedder
i denne, at efterat man 1630 havde været foraarsaget til
for en viss Løn at tilforordne én kontinuerlig Kæmner, saa
erfarede man dog nu imod al Forhaabning, at samme vel
mente Betænkende i Længden mere og mere blev misbrugt
formedelst Egenvilje, og det blev nu bestemt, at der, som i
Aarene 1581— 1630, skulde udtages 2 af Borgerne, der hver
skulde være Kæmner i 2 Aar, saaledes at kun en af dem
gik af om Aaret.
Det bestemtes heri som deres Pligt at tage Yare paa
Byens Indtægter og Udgifter. De skulde derfor være til
stede paa Bytinget i Anledning af Bødernes Aftingning forat
ramme Byens yderste Bedste og skulde være med til at be
segle Tingsvidner, Skøder og deslige, ligesom de til Tinge
og Raadhus skulde paatale Byens Rettighed. Om hvad der
paa Byens Yegne skulde bygges og repareres, skulde de
give Magistraten tilkende, have Opsyn dermed og siden lade
16 Dannemænd besigtige det, naar det var færdigt. Nu som
hidtil skulde de have en Pligtsfoged, der lønnedes af Byen,
til at have Tilsyn med Arbejdsfolkene, dog maatte der ikke
betros ham mere end en Pligtsfoged vedkom. Til nærmere
Underretning var nu Jordebogen fra 1620 paa ny gennem-
set2), ligesaa en Fortegnelse fra 1632 af 16 Mænd paa Skur,
Udbygninger og udenbys Pladser. Derpaa opregnes de for
skellige Indtægts- og Udgiftsposter, som vedkom Regn
skabet, men paa Grund af disse kom Kæmnerne til at have
saa mange Forretninger, at det blev en meget byrdefuld
Post.
De skulde bl. a. indkræve Skatterne til Befæst
ningen, hvorfor Rodemestrene hvert Fjerdingaar skulde mødes
med dem med deres Mandtal paa Husejerne og gøre Af-
*) K. D. I 625—30. 2) Er afskreven i itesens Saml.
20*