320 / 392
314
Rodemestrene.
give Bøde. Ligeledes var det forbundet med Straf, naar
Oldermanden med Rodemestrene gik i andre Huse eller paa
fremmede Pladser forat drikke, førend de havde forrettet
Magistratens Befaling og Ærende paa Kongens Vegne; ej
heller skulde Rodemestrene ved deres Optagelse eller Af
gang „bedrikkes" eller deres 01 proberes, ligesaa lidt som
dette skulde ske, naar Oldermanden fratraadte eller ind
sattes, „fordi Rodemestres Lav synes ligere deraf at være
et Drikkeselskab end Rodemestres Forsamling, hvilket og er
gemene Borgere til stor Skade og Forsømmelse". Rodemestrene
skulde ikke give hverandre Pasbord (Afsked) indbyrdes, men
ligesom enhver tilskikkedes ved Magistratens skriftlige Be
faling, saaledes skulde han af Magistraten have Afsked i
Oldermandens og den Rodemesters Nærværelse, der tjente
med ham, og den svorne Skriver (Byskriveren) skulde efter
gammel Sædvane skrive paa hans Seddel. Rodemestrenes
Indsegl eller Signet, der blev givet dem ved Kongens Hyl-
ding 1584, skulde ikke mere bruges i saa Maade, men
gæmmes i deres Lavs Bøsse, idet det altsaa ikke mere var
tilladt Rodemesterlavet selv at give sine Medlemmer Afsked.
Det var ikke alene Opkrævning af Skatterne og de der
med i Forbindellse staaende Mandtalslister over Borgerne,
der paahvilede Rodemestrene, men |de var ogsaa en Slags
Repræsentanter for Borgerskabet ved forskellige Lejligheder,
navnlig i alt, hvad der vedkom Stadens Pengevæsen. Det
var saaledes dem, der i Forening med udvalgte Borgere var
tilstede ved Aflæggelsen af Stadens Regnskab, og ved Af
hændelse af Jorder og andre Gruudejendomme maatte de
ogsaa give deres Samtykke; idet der var 2 i hvert Kvarter,
fremtraadte de saaledes som Stemmer fra Byens forskellige
Dele. Det er ovenfor S. 312 omtalt, hvorledes man tog
dem i Brug i Politiets Tjeneste, navnlig ved Ildebrand, der
imod er den Mening urigtig, at de var Befalingsmænd ved
Borgervæbningen, hvis Korporaler ogsaa kaldtes Rodemestre,
der ikke maa forveksles med disse (se S. 298).