328 / 392
322
Yor Frue Latinskole.
Biskop Hans P o v i s e n Re s e n var især en Velgører mod
de stakkels Drenge. 1630 stiftede han et Legat paa 1000
Rdl. til Uddeling af Brød, hvilket kaldtes Resenii Brød, og
1634 et andet af samme Størrelse til Smør, hvilket dog op
hørte 1650, da ogsaa de sidste Penge blev bestemte til at
købe Brød for. Hans Sønnesøn Præsident Peder Resen for
øgede endnu Kapitalen med 1000 Rdl. 1675 *).
Bedst stillede var de 12 „Degne“ , hvem Kristian III
gav fri Kost fra Provianthuset, „hvilken de selv hentede og
lod koge for sig udi et Hus hos godt Folk“ . Senere blev
de bespiste i Kommunitetet2) ; til Gengæld skulde de forrette
Sangen i Slotskirken, naar Kongen ikke var tilstede, ti ellers
udførtes den af de kgl. Sangere. Disse kaldtes Da v i d s d e g n e ,
hvilket Navn oprindelig maa have Hentydning til Kong Davids
Sangværk', de kunde ogsaa bruges ved Ligbegængelser ved
Holmens Kirke under visse Foi-behold, men 1659 blev det
befalet, at hvem der vilde bruge dem der, skulde sørge for
at Begravelsen var færdig Kl. 1, saa Davidsdegnene til dette
Klokkeslet kunde forføje sig til Skolen3).
Det var iøvrigt en gammel Skik ved fornemme Be
gravelser at lade Skolens Personer følge i Processionen og i
Aaret 1577 vedtoges der visse Bestemmelser herom4), hvoraf
det ses, at dels kunde en enkelt Lektie tilsiges, hver med
sin Lærer, idet hver Klasse havde sin, der uuderviste i alle
Fag, dels mødte hele Skolen. Der var ogsaa Disciple, der
sang over Graven, hvilke kaldtes Notarii. De Penge, der
kom ind herfor, deltes i 4 Dele, den ene til Skolemesteren,
de 2 til Hørerne og den fjerde til Peblingerne, men de 8 Sk.,
som Notarerne fik, tilfaldt disse alene. Denne Indtægt af
Begravelser var sikkert den væsenligste for Hørerne og Di
sciplene, og den er Skyld i, at der efter 1577 kunde ud
deles saa rigeligt af Klædningsstykker som det skede, ti
*) Resens Haandskrift.
2) Dette fandt ikke Sted
1671
(Suhms
Ny
Saml. III,
181).
*•) K. D. III,
485.
') K. D. I,
465.