283 / 392
Yagten.
277
Af en kgl. Frdn. af 6. Dec. 1581 *) ses det, at Natte
vagten var fordelt paa Borgerskabet og gik paa Omgang.
Kongen befalede da alle Indbyggerne, enten de var i Kon
gens Tjeneste eller havde Bevillinger paa Skattefrihed, hver
efter sin Evne og Formue og eftersom det ordenlig tilkom
dem, at hjælpe til at holde eller lade holde Nattevagt, som
det hidtil havde været brugeligt.
Samtidig paabødes det
Magistraten at have godt Tilsyn med Nattevagten, at den
holdtes med gode, duelige, „føre“ (stærke) Karle og med
gode Værger (Vaaben) og at der aldeles intet forsømtes, ej
beller maatte man se gennem Fingre med nogen, saa han
forskaanedes for Nattevagten, uden det skede med Kongens
særlige Tilladelse. Kongen udstædte denne Befaling, „efterdi
Vi af Øvrigheds kristelige Omsorg og Betænkende have ført
til Sinde, hvad Magt derpaa liggendes er, at samme Natte
vagt med Flid holdes ved lige, Mord, Manddrab, Tyveri og
slig anden Ulyst, Synd og Last dermed at hindre og afvende
ofj skadelig Ild at vogte og forekomme, og efterdi samme
Vagt sker og holdes alle Byens Indbyggere, den ene saa vel
som den anden til Gavn og Bedste, Rolighed og Skikkelighed41.
Under Striden mellem Magist' aten og Borgerskabet 1580,
begærede dette sidste, at Magistraten skulde deltage i Vagten,
da den „gik hastig omkring“ 2); sammenholdes dette med oven-
staaende, ses det at Magistraten endnu ligesom 1567 antog det
Personale, der var nødvendigt til Vagttjeneste, men at der var
paalagt Borgerne en viss Afgift for personlig at være fri
forat deltage deri, og denne Afgift gik paa Omgang, idet
enhver Borger havde visse Vagtdage og altsaa paa disse
maatte yde Afgiften istedenfor den tidligere personlige Vagt.
Det hedder i en Optegnelse fra 1620, at indtil „Anno 1582 var
bestillet en viss Vagtskat paa Borgerskabet, da, formedelst
mange stærke og føre Mænd, som selv kunde vaage, be
sværede dem at give Andre deres Penge, som de selv kunde
J) K. D. I 481—82. 2) K. D. II 395.