279 / 392
Bysvendene.
273
Fra den Tid Slutteriet blev opført i Svendegade, var her
ogsaa Gældsfængsel, der vedblev indtil Gældsfængslet blev
ophævet ved Lov af 25. Marts 1872.
Adelsraænd kom ikke i Gældsfængsel, men de holdt „et
ridderligt og adeligt I n d l a g e r i d e t de i Gældsbreve for
pligtede sig til at tage ind et bestemt Sted og leve der paa
egen Bekostning, til Gælden var betalt. 1590 holdt saa
ledes 12 Adelsmænd Indlager i Kjøbenhavn,.dels i Oxekopen,
dels i det lybske Herberg, 2 af Stadens mest ansete Gæst-
givergaarde x).
Det faste Politikorps dannedes af By s v e nd e ne eller
St adens T j ene r e , men da deres Tal kun var lille og de
gjorde Tjeneste baade for Raadhuset, Borgmestrene og By
fogden, kunde de ikke have megen Opmærksomhed henvendt
paa Polititilsynet. De havde følgende Forretninger, som
det fremgaar af en Vedtægt af 31. Juli 16272). Naar
Fanger skulde henrettes, skulde de alle være tilstede med
deres Knebelspyd og Undergevær at forhindre Last og Over
vold, om saadan paakom Skarpretteren eller paa anden
Maade. Naar Magistraten og Byfogden var forsamlede paa
Raadstuen, skulde de være tilstede, ligesom om Søndagen
have Tilsyn i Kirkerne og om Mandagen paa Bytinget, paa
hvilket sidste Sted de skulde hjemle deres Varsel for Ting-
mændene og svare til Stævninger. To Svende skulde lovlig
stævne og give Varsel, og naar de paagældende ikke var
hjemme, skulde de tilkendegive det for Naboerne paa begge
Sider, og samme Svende skulde Kl. 12 lade sig finde for
den Borgmesters Dør, som førte Stævnebogen, og for Fog
dens Dør, haar han lod stævne til Tings. Den, der for
sømte sin Vagt og ikke skaffede en anden i sit Sted, uden
lovligt Forfald, skulde straffes efter Privilegierne, og den,
der udenfor Raadhuset, naar Magistraten eller Fogden var
*) K. D. IV 689— 90.
3) Resens Haandskrift Kjøbenh, Raadhus
S. 433— 44.
18