284 / 392
278
Vagten.
fortjene, blev Vagtskatten igen afskaffet og kom udi Skik og Brug
som tilforn“ , det vil sige, at den personlige Vagttjeneste gik nu
igen paa Omgang. 1610 udstædtes Befaling til alle de Borgere,
som burde holde Vagt, at de enten selv i egen Person skulde
gaa paa Kongens og Byens Vagt eller i Stedet forskaffe en
væragtig Karl med „nøjagtigt" Værge, som det sig burde,
da de ellers ikke alene skulde bøde efter Privilegierne, men
desforuden straffes som de, der ikke vilde agte Kongens og
Byens Gavn og Bedste1). Aar 1620 bestod Vagten af 71
Personer, der var saaledes fordelte: Ved hver af de 3 Porte
var 6 Personer, 3 om Dagen og 3 om Natten, nemlig 2
Portnere og en Mellemligger, paa Volden var om Dagen 4
og ligesaa mange om Natten, ligesaa foran Raadhusdøren,
men om Dagen var der kun ved Posten paa Gammeltorv.
I lange Nætter før og efter Jul sattes ved flere Hjørnehuse
og Korsgader „for Opløbs og Ulejligheds Skyld“ 12 Per
soner. I Reserve stilledes 3 til 4 Personer. Det egenlige
Polititilsyn udgjordes af 12— 14 Personer, den saakaldte
Sk a r v a g t , der hver Nat patruillerede i Gaderne, ført af
Vagtmesteren og en af Stadens Tjenere. Denne Vagt, der
altsaa egenlig skulde have været udført af Byens Borgere
personlig, hver efter sin Tur, bestod dog ofte af lejede Folk,
da følgelig mange velstaaende Borgere helst vilde være fri
for at vaage, og man kunde have en saadan Mand for 8 Sk .;
men i de lange og kolde Nætter maatte man give
10— 12 Sk .2).
Et saa lidet talrigt Politikorps, hvis Mandskab skiftede
daglig, var sikkert af liden Betydning, hvorom mange Ex
cesser og Slagsmaal vidnede. Den her omtalte Vagt kaldes
den l i l l e Va g t , i Modsætning til den store Vagt, naar
hele Borgerskabet traadte i Vaaben3).
‘) K. D. I
589.
2) K. D. IV
769—70.
3) Om den store Vagt er
en Vagtordning udstædt
18.
Marts
1644
og uforandret
4.
Avg.
1657,
begge udgivne i Trykken. Denne vil nærmere blive
omtalt i det følgende under Borgervæbningen.