286 / 392
280
Brandvæsen.
Folk, hvor de skulde opholde sig. ses ikke, men det er for
modenlig Byfogden og Vagtmesteren. Det var ogsaa forbudt
nogen af Redningsmandskabet at kaste deres Fyrhage paa
Hus eller Skur, uden de blev raadte dertil af dem, som
havde Forstand, forat de ikke skulde gøre mere Skade end Gavn.
Den, der fordristede sig herimod, skulde have forbrudt sin
Hals. Foruden Regler for Stansningen af Ilden, indeholder
denne Brandordning ogsaa Regler for Forebyggelse af Ildebrand.
Borgerne opfordredes til at afskaffe Fjælegavle ind imod
Naboens Grund og i deres Sted bygge dem af Ler eller Mur,
ligeledes sørge for at de øverste Lofter blev lerslagne lige
som de nederste, „fordi det kan med Guds Naades Hjælp
afværge stor Skade og Fordærv, som ellers kunde ske, fordi
Ilden bliver da paa det Hus, som han (den) er befæstet og
ikke lettelig kommer i deres Nahos Hus“ . Endelig skulde
alle være forpligtede til selv at besigte og forvare deres Ild
Dag og Nat.
Skede nogen Vanlykke med Vaadeild paa
Grund af nogens Forsømmelse, skulde den skyldige straks
kastes i Ilden uden al Naade*).
1597 udstædtes en kgl. Befaling til Magistraten, at
eftersom der paa nogen Tid lang havde begivet sig stor
Ulykke og Skade formedelst uforvarende Ildebrand, skulde
man lade foretage Syn paa Skorstene, Ildsteder og Esser, og
hvis der var nogen Mangel, maatte Magistraten lade disse
nedbryde og tilholde Beboerne at holde de ny færdige og
ved Magt. 1610 befalede Mcigistraten, at da der endnu var
en Del ulovlige Ildsteder og Esser, skulde, hvis de ikke var
forandrede inden 14 Dage, deres Ild udslukkes og den maatte
ikke tændes igen, førend Esserne og Fyrstederne blev lovlig
igen opmurede2).
A f Rodemestrenes Skraa 1606 ses, at hvert Kvarter
havde 2 Læderspande, en dobbelt og en enkelt Stige og 2
Fyrhager (Baadshager), mærkede med Kvarterets Mærke, dem
‘) K. D. II 281— 82. 2) K. D. I 589. II 495— 96.