Previous Page  278 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 278 / 392 Next Page
Page Background

272

Slutteriet. Svæltekældren.

Sl ut t eri , der opførtea i den Forbindelsesvej, der var

mellem Nytorv og Kattesund og som kaldtes Svendegade

efter de der og i Nærheden liggende Boliger for Bysvendene;

denne Gade Iaa omtrent hvor den nuværende Gennemgang

mellem Arresthuset og Raad- og Domhuset er, men gik mere

i Retning nordvest til sydost.

1619 købte Byen nemlig

her en Grund norden for Strædet, hvorpaa der byggedea

7 „Vaaninger“ til Bysvendene og Slutteren. Paa Hjørnet af

Nytorv stod et gammelt Hus med Aar 1515 over Døren,

hvilket blev indrettet til Fængsel.

1640 opførtes et nyt

Fængsel for de Fanger, der sad paa deres Liv, hvilket byg­

gedes paa det Sted, hvor nævnte 7 Huse for Bysvendene

stod, og disse fik Bolig i Kattesuud; de1» gamléÉELus fra 1515

indrettedes til Bolig for Slutteren. Det gamle Slutteri med

Undtagelse af Bygningen fra 1640 blev nedrevet 1678 og

gav Plads for et Siutteri paa 2 Etager, der 1729 blev over­

ladt Vajsenhuset, der stod paa Nytorv hvor nu Raad- og

Domhuset er x).

I

Aaret 1556 havde Byen allerede faaet Befaling om

Indrettelse af et Gæl ds fængsel eller, som det da kaldtes

Svæl t ekæl d r en . Det hedder i den kgl. Befaling, at mange

Indlændiske og Udlændiske understod sig at købe og handle,

laane og borge og ikke agtede at betale, om de end af

Retten var dømte dertil; forat man herefter ikke skulde

blive saaledes bedraget og hver kunde faa hvad der tilkom

ham med rette, befalede Kongen Magistraten at forordinere et

bekvemt Værelse med Skorsten og anden Bekvemlighed, i

hvilket den, der ikke betalte i rette Tid, skulde indsættes

paa Kreditorens Begæring og sidde saa længe, til han stil­

lede denne tilfreds; til sit Underhold skulde han have 1 dansk

Hvid og ikke mere otn Dagen af sin Kreditor og denne kunde

ikke komme til at lide Tiltale, hvis han døde i Fængslet2).

x) Se Resens Efterretninger i»m Kjøbenhavns Raadhuse i D

Saml.

VI

122— 23. 2) K.

D. I

426— 27.