337 / 392
Den franske Skole.
331
som en af Kongens Kantorer1). Han døde imidlertid 7. April
samme Aar og Hans Ma r i a g e r blev hans Eftermand som
Degn eller Kantor, sandsynligvis ogsaa som Skolemester.
1591 fik denne Brev paa det første ledige Vikarie i Roskilde
Domkirke istedenfor det, han havde haft i Aarhus2). Efter
hans Død kom Iver Ravn 1617 og Johan Andreas Køhne
1643 3) , hvilke dog vistnok alene beklædte Stillingen som
Klokker og Kantor, ti 1603 nævnes U l r i k T h e u b e r som
tydsk Skolemester; han var gift med Kristoffer Koks Datter4),
I Privilegierne for den tydske Kirke af 27. Marts 16415)
hedder det, at naar den kunde blive formuende, skulde den
lade bygge en tydsk Skole, hvori Ungdommen kunde lære
at skrive og regne, saa og at synge tydske Psalmer, som
baade kunde synges i Koret og bruges for L i g , saa Guds
og Kirkens Tjeneste desto bedre derved kunde forfremmes.
Allerede 1643 fik Skolen en grundmuret Bygning, hvilket
berettes saaledes i Resens Iiaandskrift om Skolerne: „Aar
1643 er den tydske Skole ved Hans kgl. Majestæt Christiani
Qvarti Kammersekretær Hr. Fredrik Gynter befordret til en
grundmuret Bygning paa Nørregade ved den tydske Kirke,
hvorudi da bode en Bager ved Navn Jokum Bluhm, men
siden den tydske Kirkes Kantor. Til dens Bygning har
Statholder Korfits Ulfeld, Kammersekretær Fredrik Gynter,
Jokum Bøyesen, Doktor Sperling og Filip Borneman givet
og foræret en god Summa Peuge“ . Skolen er altsaa samme
Ejendom som den, der i Grundtaxterne betegnes som den
tydske Kantors Gaard paa Nørregade, men denne brændte
1728 og Grunden udlagdes til S- Petri Kirkegaard.
En f r a n s k Sk o l e oprettedes 1588 af L u d v i g P e t
t e r s fra Braband; „efterdi saadan Skole til des her udi
Riget ikke har været brugelig, skal han deraf ikke kunne
•) K. D. II 349—50, 449— 50.
2) K. D. II 460.
3) Meddel, fra
Rsntek. Ark. 1872 S. 180, 1873— 76 S. 200. K. D. II 606. 4) K.
D. IV 766. 5) K. D. III 215.