338 / 392
332
Den franske Skole.
sig underholde, begærendes derfor, vi udi forskrevne hans
godtnenende Forsæt ville komme ham med noget til Hjælp
til Underholdning, da paa det forskrevne fransoske Skole
saa vel her udi Riget, som udi andre Riger, Lande og
Steder kunde komme udi Brug og samme Tungemaal læres
af Ungdommen iblandt vore Undersaatter, dem til gode og
Riget til bedste“ , bevilgede Kongen ham 28. Juli 1588
50 Daler aarlig til Underholdning og Husleje, derimod skulde
han „være forpligtet bemeldte Skole saa at holde, at hans
Flid og Ungdommens Forbedring, som han tager til Lære
udi forskrevne fransoske Skole, kan fornemmes og Vi kunne
spørge, at hvis (hvad) Vi, som forskrevet staar, har naadigst
for den Skyld ham bevilget, ikke bliver foi’gæves“ .
Aaret efter beskikkedes Ludvig Petters til • fransosk
Skolemester hos Prinsesserne med 100 Daler aarlig Løn,
48 Daler i Maanedspenge, 12 Daler til Husleje foruden Hof
klædning, hvormed formodenlig den tidligere Bevilling er
gaaet in d1), og vi hører ikke mere Tale om hans Skole, der
vel ogsaa er ophørt, men dog vidner om, hvorledes Smagen
for det franske Sprog ligesom for franske Moder begyndte
at trænge igennem. Hos Adelen havde man allerede be
gyndt at sende sine Sønner til Frankrig for Sprogets Skyld,
og Henrik Ranzau havde allerede 1570 en fransk Sproglærer
til sine Sønner, ligesom der 1593 holdtes Forelæsning paa
Universitetet over det franske Sprog af en Franskmand; den
uadelige M. Chr. Mackabæus taler i et Brev af 1596 om at
lade sine Sønner rejse forat lære Fransk2).
Imidlertid var Kendskabet til det franske Sprog endnu
ikke optaget som Tegn paa Dannelse, og i Ogiers Rejse
beretning 1634 berettes, at han foruden Kongens Døtre
kun traf 2 danske Damer, der talte fransk, og selv Hertug
x) K. D.
II
433— 35. Af Grundtvigs Meddelels. fra Rentek. Ark.
1873—76 S. 203 ses, at han var i sidstnævnte Stilling til 1593.
2) Rørdam: Univ. Hist. II 311.
III
390, Aktstykker dertil S. 422.